|
0
registrerede
193
gæster og
116
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Dagens humør, spirit/gejst, begejstring.
|
Dagens humør, dagens begejstring, dagens solskin, dagens lykke.
morgenmad og
Francoise Hardy til morgenkaffen
spændstighed, kroppen der spænder op, retter sig op
så fyldt med spændinger og forventninger til
hvad jeg finder på at byde mig selv idag
indslag, hvilke indslag, hvilke påfund, hvilke nye begyndelser
hvordan skriver (ikke beskriver, men skriver) jeg min dag idag:
Det vigtigste råd, jeg 'øretæve indbydende Hans-i-Kristus eksalterede ude af mig selv mand' kan give til alle jer dødelige mennesker, såvidt vores humør er følgende:
Bliv aldrig passive og føjelige i jeres liv (nemlig er den værste synd et menneske kan begå at blive passiv tilskuer til sit eget liv (ofte er en neurose en patologisk tilbøjelighed for føjelighed (at ville være som de andre (som man er), ligne de andre i forbindelse en underordning og indordning sig selv hovedgruppens konventioner, sædvaner og traditioner, som floskel og klichee snakken)); husk at lige netop du er hovedpersonen i dit livs drejebog (vi skriver os selv, som Sartre sagde), det er dig der via en fremtidsaktivisme formår at forme og skabe dit liv, så det netop bliver et drømmeliv, ønskeliv. Hvorfor ingen mennesker skal være i NU'et, da vi alle tilhører vores egen fremtid, fremtidige livsprojekt, hvor vores skabende livsvilje (det modsate af passivitet og føjelighed) der er koblet sammen med vore drømme og ønsker som de er i god kontakt til vores følelsesliv, kan betegnes som viljen der er evnen til spontant at påbegynde et forløb i tiden, en forandringsproces, en personlig udviklingsproces.
Du kloge Hansimandsi dreng, hvordan kommer man så den der konventionelle floskel og klichee snakkeri til livs der sylter og døder os?
Nu ville det jo være nemt om jeg sagde, man siger fra overfor den, men dette er for billigt sagt. Nej kunsten er at finde sin egen stemme som engagement (person og stemme hører sammen), hvor man taler fra hjertet af om det livsprojekt man har kørende som netop udspringer fra hjertet af, fordi det er bygget op på hvad man, føler, ønsker og drømmer om for sig selv og sine nærmeste, det man projekter med, fremtidsprojekter med.
Mennesker uden person, er mennesker der ikke har fundet deres stemme, de taler ikke ud fra hjertet (sjælen deres) der er engageret i et fremtidigt livsprojekt med grund i følelser, som motiveret af deres ønsker og drømme om fremtiden, deres meningsfyldte intentionalitet og rettethed.
Det er på høje tid vi kommer ud af tidsåndens depressive pessimistiske Nu og væren fra østens religiøsitet, vi skal flyttes over i tiden, fremtiden og optimismen igen, som vi finder den indenfor den vestlige kristne paulinske spiritualitet og den eksistentialitiske spiritualitet som denne blomstrede især på det europæiske kontinent (især tyskland og frankrig) i mellemkrigstiden, hvor vi finder åndelige fyrtårne som Bergson; Berdyaev; Tillich; Jasper; Heidegger; Sartre; Mounier; Marcel; og hvor de moderne afløser og fortolker for dem er Yalom; Rollo May; Erikson; Maslow; Medard Boss; Frankl; Binswanger; mmfl..
Det er mange år siden jeg spåede en renæssance for eksistentialismen som reaktion på New Age, tidsåndens østlige religiøse inspirerede depressive, pessimistiske og passive væren til i NU'et, skyldende at man ikke længere tør drømme og ønsker sig noget af livet, tro på at TIDEN, fremTIDEN har noget væsentlig at byde på.
At overgive sig til NU'et er resignation og neurose, tegn på at man ikke kan finde rundt i tiden/livet, som består af hoved-eksistentialet fremtiden, så fortiden og så det nye vi på en heroisk kairos -skabende vis skal manifestere her og NU, ud fra fremtiden, altså vores fremtidsvisioner og fremtidsprojekten med os selv. Vi skal ikke træne mere i at være i NU'et, for vi tilhører dagen imorgen som Paulus siger og som Heidegger har bygget sin tidsforståelse op på.
Mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
Låner lige fra min facebook ven Jacob G:
Fuglene synger ude i haven
Synger solen ned
Men det er ikke en svanesang
Snarere er det et løfte om en god i morgen og alle de andre gode i morgener, der er i vente
Derude - et sted...
|
|
|
|
