annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
Nødstrømsanlæg
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 313 gæster og 155 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kærlighedens velsignelse

Bare rolig – udtrykket ”velsignelse” behøver ikke at have noget med guder at gøre – selv om udtrykket ”guddommelig” er nærliggende smiler

For ”velsigne” kan også blot betyde ”gøre lykkelig ved at forsyne(nogen) med noget” , siger Den Danske ordbog (klik)

Så med ”kærlighedens velsignelse” mener jeg blot: gøre lykkelig med kærlighed.

Og med ordet "kærlighed" (klik) mener jeg: ”ømhed og hengivenhed”

At velsigne med kærlighed er altså noget man yder eller giver – f.x. kærtegn – som er skabt af de følelser, man har.
Det modsatte er jo, at man begærer.

Vil man tilfredsstille sit begær – f. eks. sult, tørst, husly, besiddelse, nydelse, sex – har man brug for viden og forstand for at opnå det.
Og når man i kærlighed vil velsigne – intuitivt vil kærtegne – er det ikke forstand og viden, der er brug for, så kommer den rene uselviske kærlige følelse til udtryk ”af sig selv”.

Og hvad er så det mest værdifulde her i tilværelsen, at forstå – eller at føle?
Jeg er ikke i tvivl – men vil da ikke undvære forstanden blinker
I øvrigt kan enhver jo vurdere på sin egen måde.
Og at diskutere herom, det er nok lidt på samme måde som: ”Hvad er bedst – jordbær eller melon?”

Den helt rene uselviske velsignende kærlighed er der vel ingen af os, der kan leve op til som den eneste følelse, når vi elsker – et andet menneske, et andet væsen, verden, tilværelsen.
Men min påstand er, at den trives bedst i fuldkommen frihed, og når man er i god balance og harmoni med sig selv.

Rent gensidigt begær er vel det næstbedste, men begær – det alene at tilfredsstille sig selv v.h.a. den andens begær – det savner skønhed og dybde, synes jeg.

Og jantelov og anden småborgerlig snerpethed er det rene gift, vil jeg mene blinker

Så jeg drømmer om den store uselviske velsignende kærlighed – kun svagt krydret med begær.
Og drømme er ikke virkelighed – alligevel eksisterer de blinker

I århundreder har hesykastiske munke på Athosbjerget i det nordlige Grækenland uselvisk alene elsket deres Gud i stille meditation og har oplevet guddommeliggørelse, men i denne religion er vi, der er almindelige mennesker, mere fokuseret på drømmen om at blive det fuldkomne menneske, der elsker livet og alt, hvad det kan indeholde.

M.v.h. Arne smiler
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Busulykke i Sydafrika tager livet af fle..
28/03/2024 20:16
Nyheder fra Religion.dk