|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Jeg skal dø
|
Morn’ Mich..
”Netop derfor tænker jeg ikke frem, men lever her og nu. Når dette livets nu bliver til dødens nu, så må jeg møde det ansigt til ansigt, helt alene (...) Her foran mig er livet, og jeg spørger mig selv hvorfor mennesket ikke tør at leve?”.
- Skylder du så ikke at forklare, hvad mennesket ikke tør fylde nu’et med, for at mærke livet?
”Når der ikke er frygt, så er der kærlighed. Disse to er møntens to sider og de kan ikke begge eksistere på samme tid. Hvor den ene er, er den anden ikke”.
- I samme nu kærligheden til børnene mærkes, kan frygten for at miste blomstre.
Jeg har en god ven der mistede sin 18 årige datter p.a. cancer år tilbage, han mærker tit en frygtelig stor kærlighed til sin nu store søn ;)
Verden er vaad og lys, himlen er tung af væde -
Hjertet er tungt af lykke, lykkeligt nær ved at græde.
- Morten Nielsen, fra Krigere uden våben, 1943).
Der ligger en underklang af død i naturens urrytme, denne former en klangbund i manges tanker og digte under sidste store krig, bl.a. hos Morten Nielsen, hos hvem døden pulserer som livet i samtlige digtes eksistentielle spørgsmål, hvor en gråd i halsen af frygt og lykke eksisterer side om side, som det endogene i det eksogene. At finde sig tilrette mellem denne naturens urrytme og civilisationens rytme, som et centralt skisma vi alle har rødder i.
mvh
Simon
|
|
|
|
