|
0
registrerede
189
gæster og
171
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: At elske
|
Hej Michael.
Ja, jeg må erklære mig meget enig med dig i, at disse for mig at se dybe, inderlige og sande ord fra Paulus, som du citerer, er værd at hæfte sig ved, når man vælger sin kurs her i tilværelsen.
Ligeså når du skriver:
Derfor er det så vigtigt at kende sig selv.
Der findes ingen kærlighed uden den dybeste alvor.
Men når du også skriver:
Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at elske verden for verden er et frygteligt sted.
Ikke at jeg er uenig med dig i, at "verden er et frygteligt sted".
Det er den jo (også), men hvis den slet ikke VAR, ville det være bedre?
Er det ikke netop her Paulus' ord om at kærligheden, at den: "tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt" for alvor får dybde og styrke?
Mere småligt kunne man måske også spørge om det er rimeligt at stille krav om, at verden skal forkæle os.
Det får mig tillige til at tænke på buddhistisk tankegang:
- Der er lidelse.
- Der er en årsag til lidelse.
- Der er en vej ud af lidelsen
(frit efter hukommelsen)
Men jeg må jo indrømme dig, at der var sider af gnosticismen (klik), som anså denne verden som nærmest værende et "fejlskud".
Umiddelbart - og uden at jeg kan forklare det - siger det inden i mig, at jeg elsker denne verden og denne tilværelse med alle dens glæder og sorger, fryd og smerte, liv og død, håb og fortvivlelse, mod og mismod og, og, og...
For:
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
