|
3
registrerede somo, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
470
gæster og
58
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hellig - hvad er det?
|
Hej TorneRoseMarie.
Jeg ville jo gerne have været prinsen i eventyret om Tornerose, der vækkede dig med et kys - men at opleve at inspirere dig, det er også stort for mig (og passer bedre til min alder  ).
Faktisk var jeg i tvivl, da jeg tøvende startede denne tråd, men efterhånden som jeg havde emnet i fokus, kom der flere perspektiver - og med din respons er jeg jo ikke længere i tvivl, så jeg hæver mit glas "helligt vand" fra vandhanen og drikker din skål 
Som jeg ser det, er gensidig inspiration den helt store kvalitet i Trosfrihed.dk - det at vi bringer det bedste, vi har , til torvs - og ser på hinandens "varer".
Nogle vælger så at anprise deres egne varer samtidig med at de ser imødekommende på, hvad de andre kommer med, mens andre foretrækker at kritisere de andres "varer" og ofte ikke rigtig har noget selv at præsentere.
Jeg kender godt Mircea Eliade, men har ikke læst den bog af ham, du nævner: "Helligt og profant", det må jeg så nok se at få gjort ved lejlighed.
Derimod har jeg har jeg læst det meste af hans fire binds værk: "De religiøse idéers historie", der stort set fortæller om alt, hvad mennesker har udviklet på det religiøse område (udgivet på dansk af Gyldendal), og hans nøgterne gennemgang og orientering har betydet meget for mig.
Orientereingen om, hvordan urmennesket opfattede verden, hvordan det var for jægeren, vores omgang med ilden, og om det at kunne så og høste, det giver dybde og perspektiv i nutidsmenneskets verden, synes jeg.
Udover Eliade findes der jo masser af myter (jeg ved i hvert fald ikke, om de er pålidelige), såsom når præsten foran alteret under højmessen be'r: "Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred." (vist fra 4. Mosebog), at det kommer fra stammesamfundet, hvor det var usikkert om en fremmed, der trængte ind på territoriet blev modtaget som fjende og dræbt, eller som ven og fik gæstfrihed. Det blev afgjort af om høvdingen ville eller ikke ville se den fremmede i øjnene.
Der er jo også myten om, at det var kvinderne, vist nok i Mesopotamien (Eufrat og Tigris), det nuværende Irak, der fandt ud af at ofre frø til jorden, hvorefter frøet døde, men en ny plante spirede og strakte sig mod himlen - med masser af frø (korsfæstet, død og begravet, gemopstået og faret til himmels).
Så var der pludselig føde til dobbelt så mange mennesker, og når de trætte jægere vendt hjem - måske uden bytte - så havde de hidtil undertrykte kvinder nu alligevel mad og kunne vælge, hvilken jæger de ville tage til sig den dag.
På den måde, var det ikke til at vide, hvem der var far til børnene.
Altså: Kvindelig arvefølge, matriarkat og kvindelige guder i mellemøsten (Bl.a. "Astarte").
Det blev også til at agerbrugerne ofrede det første barn for at opnå frugtbarhed og efterfølgende mange børn (som Abraham alligevel ikke gjorde med Isak, for de var ikke agerbrugere, men hyrder).
Om det er myter og skrøner, ved jeg ikke, men jeg husker, at Mircea Eliade havde funder belæg for, at jægerne ikke ødelagde knoglerne på de dræbte dyr, men pænt gav dem tilbage til naturen (tog kun det, de havde brug for).
Nu må jeg vist hellere holde inde.
Blot et enkelt spørgsmål til dig TorneRoseMarie: Den ten, du stak dig på, som satte alt i stå på slottet, hvad står den for?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
