0
registrerede
227
gæster og
50
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvad havet gemmer.
|
Oles ord:
underlødige diskussioner om, hvem der tror på den "rigtige" gud og den "rette" måde at leve på får mig til at tænke på, hvad Aldous Huxley skrev i sit kapitel 18: Tro, i bogen: Den evige filosofi.
Huxley ser flere former for tro. Der er tillidsformen, når vi tror på f.x. en bestemt person. Der er autoritetstroen til personer med særlige kvalifikationer.
De to former er karakteristiske derved, at vi faktisk godt kunne kontrollere det, vi tror på. Som eksempel nævner Huxley ”troen” på, at der findes et næbdyr i Australien, selv om man aldrig har været i Australien.
Så er der f.x. ”troen” på atomteorien, selv om man aldrig selv har udført de forsøg, som teorien hviler på og tillige er ude af stand til at forstå den matematik, som bekræfter den. Her skriver Huxley bl.a.:
”Videnskab og teknik kunne ikke eksistere, hvis vi ikke havde tro på universets pålidelighed, hvis vi ikke troede ubetinget på, at naturens bog virkelig er en bog og ikke et illustreret ugeblad, et sammenhængende kunstværk og ikke et sammenskrab af indbyrdes ligegyldige småstumper.” Endelig er der religiøs tro, f.x. en kristen trosbekendelse, der iflg. kristne teologer retfærdiggør og frelser, og som Huxley advarer om, at den kan være ”meget farlig i sin mest yderliggående og kompromisløse form”. Som eksempel nævner han Luthers ord: ”Vær en synder og synd kraftigt; men tro og glæd dig endnu kraftigere i Kristus, som har besejret synden, døden og verden.” Men Huxley skriver også:
”Der må naturligvis være tro i betydningen tillid – for tillid til ens medmennesker er begyndelsen til næstekærligheden, og tillid til universets både materielle og moralske og åndelige pålidelighed er begyndelsen til kærligheds-erkendelsen i forholdet til Gud. Der må også være autoritetstro – tro på de menneskers autoritet hvis selvløshed her gjort det muligt for dem at erkende alt værendes åndelige Årsag ved direkte bekendtskab såvel som ved referat. Og der må også være tro på propositioner vedrørende Virkeligheden som filosofferne har forkyndt i lyset af den ægte åbenbaring – propositioner som den troende ved han selv kan komme til kundskab om hvis han er parat til at opfylde de nødvendige betingelser.” Som jeg ser det ligger Huxleys brug af ordet Gud ikke så farlig langt væk fra Einsteins brug af ordene: "the illimitable superior spirit".
Og om den slags er mere eller mindre interessant end "et væsen med en størrelse på mellem 2 og 18 meter, der bølger på en helt anden måde" - ja, det er vel nærmest en smagssag
M.v.h. Arne.
|
|
|
|