|
1
registreret
(1 usynlig),
493
gæster og
30
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Livsopfattelser, -erfaringer og livsmål.
|
Hej Treram..
Tja, men mon ikke også biskopper og præster optager Helles meninger med sindsro, deres erfaring er jo ikke anderledes end andres, i det også de ved, at meninger hun smilende udtrykker den ene dag, kan være dem hun dagen efter modsætter sig.
Om ikke andet, befinder Saren sig dog stadig i mediernes neonlys, som den der fastholder en solid pointe og som visse biskopper og præster af den grund nærer en vis frygt for. Men netop disse præster har jo i årevis leget kispus med samfundets borgere, med en grundlæggende opfattelse af dem selv som små forvaltere af en stat i staten, og har altså alt for længe udmarvet politiske beslutninger med teologiske meninger de synes politikere bør afholde sig fra at tage stilling til. Det har gjort det let at forplumre politiske pointer med en teologisk ørkenvandring der stjal tiden, man kan ligefrem sige, at politikere ikke har set skoven for bare træer.
Men det er ikke så svært. Præster der åbenbart gerne lægger navn til ikke at ville vie bøsser og lesbiske i ”deres” kirke, dem ved folk nu hvor er placeret på landkortet og kan derfor manøvrere udenom. Kirken kan af den grund sagtens fortsætte med at ”stilne tiden” og lege højt til loftet osv. Ja fastholde middelaldertænkning her og dér, men altså ikke skrue nutiden tilbage i middelalderen. Jeg kan selv godt lide den tidsstilstand der findes i nogle kirker, fornemmelsen af en anden tidsalders tænkning afbilledet i vægge og lofter, ja det er ikke engang fordi jeg ser særlig mange af tidens afviklinger som et udtryk for en udvikling til noget bedre. Men grundlæggende synes jeg nok, at netop præster der gerne snakker vidt og bredt om deres tiltro til idéer om kirken som en del af samfundet – og som bestemt ikke fornægter nogen lejlighed til fremme af politiske holdninger om abort, pornografi, menneskers trivsel m.m. i medier her og dér - omvendt må indstille sig på at kirken også må vise sig som en del af samfundet. At nogle præster så hæver kirken udover samfundet med deres personlige teologiske fiksfakserier, det ka kirken passende se som et udtryk for at den åh så højloftet kirke har rigelig med plads til også middelalderligt tænkende præster. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få disse præster underlagt samfundets love, de befinder sig nemlig ikke i en stat i staten – og vi ved ikke med sikkerhed om Helles mening i dag, bliver morgendagens torn i øjet.
Mvh
Simon
|
|
|
|
