|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
475
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Dagens chatbox til Michael og RoseMarie
|
Rose Marie: Hvis du holder godt fast på den sprællende fisk, Hans så lover jeg dig, at jeg vil holde fast i roserne ... også selvom det gi'r rifter hist og pist :-) ... Og på et tidspunkt er der fisk på middagsbordet og en flot buket duftende roser ...
HansKrist: Smukt RoseMarie, ja "det ik' så ringe endda  lad os få dækket op her på jorden og bøje fisken mens den er frisk, passe på vi ikke mister livet af hænde, følingen med livet. Vi har næsen (den gl subcorticale lugtehjerne (især det limbiske system, hvor vi også finder hippocampus)) der går efter duft (kemi) og sanselighed og binder os til haven, naturen og hinanden. Michael siger lyt, jeg siger snus duft indånd og sans, lev for pokker! Forbind dig igen til livet, din næse. Intet dufter så godt som en Rose og som en Marie. Og intet er så godt for os (hjernen) som fisk.
Dog Michael, og ja RoseMarie, jeg må indrømme at det selvfølgelig også gælder om at kunne lytte. Lytte til sig selv (samvittighedens og ærlighedens stemme) som nok er det Michael er inde på. Men hvad er der ved at lytte og være så åndelig højt oppe, hvis man ikke har fat i sin sanselighed, livet, sin næse, kemien (har kontakt til ens vitalitet og instinkterne sine, for om noget de vil da kunne løbe om hjørne med en)
alzheimer pt mister netop lugtesansen og de har jo også en rigtig dårlig hippocampus funktion (hukommelse). Min påstand i den sammenhæng er at overjeget, det introjicerede falske overjeg, oftest er en gold neocortical funktioneren (også ofte det overjeg der fremkommer under meditation), hvor neocortex og de subcortikale systemer (fx den gl lugtehjerne, limbiske system og hippocampus her ikke mindst) ikke bliver vel indbyrdes integreret. Og de der lytte og opmærksomheds former for meditation mangler næse, duft og sanselighed, kemi, altså kontakten til den gl instinktive lugtehjerne (molekyle eller kemihjerne som jeg personligt kalder den del af hjernen). Derfor kan man let blive syg og få alzheimer af at meditere hvis man ikke forstår at gøre det korrekt. Mange der mediterer bliver da også allerede som ganske unge "tossede" i hovedet.
ofte vil dette at leve i fortvivlelse, bøn og anråb og støn og suk (ak og ve) være bedre end i en falsk neocortical gold/statisk selvkontrolleret stoisk meditativ tilstand, begyndelsen på falsk åndelighed
Michael: Fjols. Hvad tror du man lytter til? Hvad tror du man lugter til? Hvad tror du man ser på?
Michael: Hvis man lytter i fuldstændig stilhed til det man er og til det, som er, så forstår man sandheden. Men denne forståelse ødelægges hele tiden af tankens bevægelse som jeg, mig mit.
Michael: Jeg ved dit, jeg tror dat, jeg mener dit, jeg synes dat er altsammen tankens røg der indhylder sandhedens klare lys.
Michael: Hvorfor skulle det være svært at være fuldstændig opmærksom og forstå alting efterhånden som det dukker op?
Hanskrist: dog er min tillid til meditation som mindfulness og andre vi her i vesten har været kritisk med inde over og kigge på, ret så stor og fortrøstningsfuld. Her i vesten er vi meget mere dynamiske, kreative og sanselige og orienteret imod initiativ og sociale interesser og engagement. Vi er på ingen måder hinsides metafysisk orienteret, men dennesidigt godt funderet og centreret og motiveret (vi har ingen mål/motiver om at opgive de biologiske aspekter der holder os stærkt bundet til det her liv).
Hanskrist: fjols kan du selv være min ven og er du også fordi du tror du kan gøre mennesket interesseløs og umotiveret, nemlig er mennesket altid ude på noget, igang med projekter for sig selv og sine nærmeste
[x] Hanskrist: derfor findes hverken dit NU eller den der rene opmærksomhed, for det mest urene er netop opmærksomheden
[x] Hanskrist: og bevidstheden
[x] Hanskrist: og uren skal forstås som noget yderst positivt, det er netop det urene vi skal ha fokus på, for her findes vores motiver (intentionalitet), vore instinkter og kreativitet
[x] Hanskrist: vores vitale dynamiske og intelligente udtryk og lyst til at gøre en forskel, sætte vores præg og stempel
[x] Hanskrist: vores skabende impuls
Michael: Sikke en masse ord.
[x] Hanskrist: ja den menneskelige ånd/bevidsthed tager næring af ordene, af vores utallige diskurser
[x] Hanskrist: ordene er for hjernen som ilt er for lungerne
[x] Hanskrist: et menneske der ikke tænker er en umulighed, siger Pascal
[x] Hanskrist: mennesket er pr def som menneske et tænkende væsen
[x] Hanskrist: sprogbrugende væsen
[x] Hanskrist: derfor vores hjerne som den ser ud i dag og vores civilisation som den ser ud i dag. Ord og tanker skal ikke fjernes og de skal lige så lidt udryddes, fjernes, som ilten fra den atmosfære vi tilhører og som mitochondrierne i vore celler
[x] Hanskrist: vi er kaldet (ved hjælp af ordene) ud i bevidsthedens klare lys
Michael: Vrøvl. Ord og tanker er nødvendige for den menneskelige kommunikation når vi meddeler os til hinanden.
Michael: Men det er ikke nødvendigt at henvende sig til sig selv med ord. Man er sig selv og opfattelsen er direkte uden anvendelse af ord.
Hanskrist: mennesket er ikke født passivt, nøgtern objektiv registrerende, sansende, lyttende og opmærksom, men mennesket er født sigende (skrigende og grædende)
mennesket er født med en tunge af ild, mennesket er født kommunikerende og det bliver straks mødt og tiltalt ud fra dets skrigeri og dets ytringer (ja menneskeforældrene omfatter barnets verbale ytringer med den største interesse). Og en sproguafhængig og tankeuafhængig selvopfattelse ville jeg gerne se eller opleve,hvor findes den???
[x] Hanskrist: det er nøjagtig her vi går fejl i byen når vi tror der findes sproguafhængige og tankeuafhængige selvopfattelser. At gå bagom sproget eller udenom sproget, og tankerne og ideerne og motiverne giver for mig at se ingen mening.
Michael: Det, du nævner er altsammen det, som er. Opmærksomhed er transcendens som betyder at være klar over. Det man er klar over er det, som er hvilket er alt det du nævner.
Michael: Et dumt menneske ved ikke slev at det er dumt. Mennesket er sjældent klar over sig selv og de sammenhænge det optræder i. At være opmærksom er at være klar over både sig selv og de sammenhænge man optræder i.
Dvs. at være opmærksom på sig selv og på andre og forstå det liv man lever i stedet for at være uopmærksom og uforstående. Et hjælpeløst offer for livets tilskikkelser.
Denne opmærksomhed er ikke tankevirksomhed, den er opmærksom på tanken. Den er ikke jeget, man kan ikke vælge den. Den er som sagt blot, altid at være klar over hvad der sker i stedet for at være uopmærksom.
Derfor kan man roligt glemme den og i stedet være alt det du siger.
Bare man er klar over det i setdet for at være ubevidst om det. Det er det, som kaldes nuet. Den ikke-valgte konstante vågenhed som ikke lader sig forstyrre af tankens indblanding.
Michael: Det er den højeste form for selvkontrol, som ikke er selvdisiplin men som er et fuldstændigt frit valg om man væler at handle eller om man vælger at lade være.
Michael: Det er den højeste form for selvkontrol, som ikke er selvdisciplin, men som er et fuldstændig frit valg, om man vælger at handle eller om man vælger at lade være.
Hanskrist: Tanker er lyn og uden dem intet lys.
måske vi har en tendens til at glemme vores erfaringer og omgang med tingene og hinanden, ihvertfald er det som om der er noget forkert med den der opmærksomhed og det der NU, som om det ikke holder i byretten
jeg må løbe, kan se på chatten og dine mange mange mange ord at det er et emne du kan snakke om fra nu af og til evighed uden at sige noget (ha ha så fik du den)
drop opmærksomheden og NU'et Michael, og du skal se din næse vil vise dig vejen til din lykke
Michael: Der findes intet andet end nuet, HansKrist og hvis man vil være i det kræver det den yderste uanstrengte opmærksomhed. Mit nu er ikke Tolles nu. Du kan ikke glemme dine erfaringer men hvis du er stille og opmærksom i livets nu så vil din resktion på en
[x] Hanskrist: ført og forført af sin næse rejste den lille Michael ud i verden
Michael: udfordring være den samlede sum af dit livs erfaringer.
[x] Hanskrist: næsen Michael er vigtigere end din kliniske opmærksomhed,
Michael: Når du nu går ud i dit liv, så prøv at være stille og opmærksom. Vær gang du føler trang til at reager, så lad være og lyt i stedet for. Så vil du se noget forunderligt ske. Hver gang.
[x] Hanskrist: nej det sidste du siger er ud fra et psykoanalytisk perspektiv og ud fra min erfaring pivfalsk og usandt
vi må stoppe chatbox'ningen ellers kan vores RoseMarie jo ikke læse det vi har skrevet
Michael: At leve er uendelig interessant hvis man er opmærksom og bag dette at være opmærksom er det, som jeg kalder stilheden og det uendelige rum. Men for at være i det må man evne at kunne være fuldstændig stille og opmærksom.
Michael: Det har hun vist ikke behov for.
[x] Hanskrist: din opmærksomhed minder om selvforagt,, er det nu så godt at ha så meget selvforagt, selvagtpågivenhed med i sit liv, så megen passivitet
[x] Hanskrist: synd og forsigtighed. Det er et spørgsmål om din opmærksomhed ikke er synden, neurosen, selve spaltningen, altså denne selvforagt i alt
Michael: Glem dit eget vrøvl og læs det jeg har skrevet en gang til. Læs det i stilhed uden at mene hverken det ene eller det andet. Kan du det?
HansKrist: med den opmærksomhed hvilende over en i ens liv, hvor bliver selvforglemmelsen og dette at blive sig selv løs og fri, altså selve transcendensen (vore optagetheder og erfaringer og kamp/bøvl med omgivelserne), hvor bliver disse erfaringer af, jeg kan ikke finde dem i dit system, i det du siger
ha ha, så fik jeg de sidste og de klogeste ord som altid sagde den ene idiot til den anden idiot
[x] Hanskrist: at leve er uendelig interessant hvis man er opmærksom mener jeg du skrev, nej siger jeg dertil, at leve er spændende om man tør det,
[x] Hanskrist: og til et værdigt liv hører næsen
Arne Thomsen:Hej Michael. At være stille og opmærksom, det er ikke let, men jeg er helt enig - og det er ikke umuligt
Michael: Opmærksomhed er selvglemsel. Der er intet jeg i opmærksomheden fordi centret er opløst. Der er ingen iagttager kun det iagttagne, det man er. Jeget er begæret, viljen som i yderste instans er frygt. I friheden ophører frygten og jeget og personligheden
Michael: kommer til fri udfoldelse. Det er at forstå sig selv.
[x] Hanskrist: til Arne,, det er nemlig muligt, det er en folkesygdom
[x] Hanskrist: fuldstændig forvrøvlede dogmatiske ugennemtænkte påstande om jeget
[x] Hanskrist: nøjagtig som at høre på de fundamentalistiske kristne og muslimer
[x] Hanskrist: alt er dogmatisk og ugennemtænkt
Michael: Hej Arne. Det er fordi vi ikke forstår forskellen på opmærksomhed og koncentration. At ville være opmærksom er at koncentrere sig. Det er vores vilje der er aktiv.
[x] Hanskrist: At være stille og opmærksom, er skide let, det er en folkesygdom,, og er overhovedet ikke svært at komme ind i, men næsten umuligt at komme ud af når denne selvforagt og forsigtighed, synd har sat sig på en og ens liv
Michael: Når vi ikke anstrenger os for at være opmærksomme, så kommer denne opmærksomhed af sig selv, let og ubesværet.
Michael: Det er dette, som er svært - at være let og ubesværet og ikke forsøge at være opmærksom.
Michael: Hvis vi holder op med at anstrenge os vil vi opdage at vi helt naturligt er opmærksomme. I det øjeblik hvor vi er fuldt opmærksomme har vi fuldstændig glemt fortiden.
[x] Hanskrist: det er tabt frimodighed og tillid til livet
[x] Hanskrist: at glemme fortiden er tab af hukommelse,, så det lyder ikke rart
Michael: Næh, rart er sikkert ikke det rette ord. Jeg tro nok at traditionen bruger ordet lykke, om dette at møde livets nu fuldstændig fri fra fortidens begrænsninger.
Michael: Men det er helt fint hvis du bliver lykkelig over at spise en ostemad.
Arne Thomsen: Jo, Hanskrist, det er da meget muligt, at du har ret. Jeg ved kun, hvad jeg selv har erfaret
Michael: 0 registrerede,0 gæster og 0 søgemaskiner online.
Hanskrist: forstår ikke den der med ostemaden, det er jo netop ikke min position du der gengiver men din egen position du slår til lyd for. Og hvorfor betragter du fortiden som begrænsninger, skulle vore erfaringer og vores klogskab nu være at betragte som en begrænsning. Med den erfaring jeg har i dag, lad mig blive ung igen og jeg ville i den grad kunne profitere heraf.
Jeg skrev engang:
"mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det, vi kalder nuet".
Cro magnon menneskets meget større succes end neanderthaler mennesket, skyldes netop dets evne til meget bedre at kunne abstrahere fra nuet. At have forestillinger om fremtiden og bekymre sig om fremtiden er så absolut at foretrække. Mennesket er et motiveret og planlæggende "forsætlig" væsen, der hele tiden forestiller sig at tingene kunne være anderledes end det dødsyge prosaiske servile nu.
At forsøge at leve i nuet er en af de mest tåbelige måder at forsøge at slå tiden (og dermed sit liv) ihjel på (ødelægge sit liv). Stress er sådan set positivt, og fordi nogle er for stressede skal de ikke lære at leve i nuet, for så bliver de da først stressede, men de skal lære at takle stress. Hanskrist citat slut.
|
|
|
|
