|
1
registreret Hanskrist
212
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Dagens chatbox til Michael
|
Dinosauer må være vore dages genopstandne metafysiker (Paulus eksempelvis).
Jeg har set tegn på himlen, astrologiske tegn på himlen, jeg har set store bjørn, den store astrofysiske bjørn, gad vide hvornår han sætter sine ben på jorden blandt os andre. Hvornår går denne zarathustra af en bjørn ned fra sit bjerg og ud af sit hi, sveriges hi, og giver os af sin prometheuske ild så vi kan lære dette liv bedre at mestre. Var denne bjørn i sin tid ikke tættere på medicinen og psykiatrien end astrofysikken? Tilbage til dit gesjæft, dit gamle område, du store bjørn der har søgt dit efterårshi i sverigesland.
må vi kalde denne bjørn tilbage til sine seriøse religionshistoriske psykiatriske overvejelser igen, hvilken positiv rolle spiller religionerne i menneskets liv. Religionerne er de ikke tegn på menneskehedens begyndende selvforståelse. Og de er dermed med til at vi får øje på os selv. Eller er der kun og har der alene været tale om kun et fremmedgørende element, hvor mennesket forhindres i at forstå sig selv?
Astrofysik er opium for de lærde i dag (tænk bare på bjørnen selv, og Kræn-p og dyrlægen Thomsen).
Dagens chatbox fortsat og det for Michael's skyld, da han ikke kan være tilstede i sin jagt på NU -et sammen med en and (Tamand); hvilket ægteskab, gad vide om Michael formår at komme ud af fjerene om morgenen nu når han har fundet det helt store NU med sin Andersine.
HansKrist:
Jeg har stor respekt for Grundtvig, hvem har ikke det, og jeg er en lille lort ved siden af, men selv lille mig, lille Hans, har noget Grundtvig præg med inde over sit liv som det: poetiske; kærligheden til kvinderne, som kærlighed til folket (og ikke kun industriarbejderen  ), vores kærlighed til ordet, og vores maniodepressive erfaringer, erfaringer med ekstasen og det mere kreative contra udmattelsen bagefter, melankolien
RoseMarie:
RoseMarie: Ordet, ja ... Ordene, poesien og den buldrende livskraftige kærlighed til selve livet. Engagementet i livet og det levende kontra det, der bliver (skin)helligt og (selv)iagtagende ... Han trådte UD over scenekanten og faldt da også i hullerne af og til.
så en krukke honning af en bjørn (næsten ren og uden malurt) og så disse RoseMarie buketter, selvfølgelig med torne som det hører sig til, men stadig en flot buket RoseMarie. I er så søde allesammen imod mig. Jeg behøver ikke titler, kun dialog og meningsudveksling der trækker på smilebåndet i ny og næ og måske bare indimellem er til at få forstand af, afføder et, om ikke interessant perspektiv, så dog et perspektiv (er et synspunkt)
Bjarne Riis vandt på Sestriere etapen og Mader sagde noget med at han nu endelig fyldte de vaser han havde stillet frem i årevis med blomster, således gør også jeg. Min Sestriere er RoseMarie
det her har du sat vaser frem til længe ... nu putter du blomsten i dem.."
Jeg har også stået på sejrsskamlen og henvist ungdomsverdensmesteren til 2. pladsen og jeg har leget med den nordiske mester for juniorer så han måtte tage til takke med 2. pladsen, mens Helge Sander speakede for min fod
Jeg har vundet Großer Hansano Preiss i Kiel foran de bedste tyske og danske ungdomsryttere og fået blomster og bånd, men de bedste blomster er dog disse RoseMarie buketter
så jeg lidt kan gøre mine venners ord om at det hele hos mig sidder i benene og at jeg intet har i hovedet, til skamme, men måske dog det jeg gør i dag, er at jeg lader mine ben tale
for det kommer jo ikke fra hovedet af alt det jeg siger, meget stammer længere nede fra, derfor måske min drøm hvor jeg ved en underjordisk dyb brønd hiver farvestrålende fisk op af dybet
som min drøm da jeg studerede psykologi, hvor jeg havde godt fat i en lang blank sort ål og var ifærd med at hive denne op af en sø og mine medstuderende afviste min beskæftigelse som kedeligt og irrelevant (hvilket bjørnen jo også gør i dag)
men hverken mine medstuderende eller bjørnen får mig til at opgive de fisk (læs: det liv) der skjuler sig i dybet og i vandet, det ubevidste
|
|
|
|
