I stedet for at Gud skal stå som fristeren, vil paven have, at Gud skal optræde som beskytteren mod fristelser.

Hvis Gud kan anråbes om at beskytte mod fristelsen, er det jo ikke Gud, der sætter fristelsen i verden. Så er det en anden og djævelsk kraft, der frister. Gud har ikke styr på det hele.

Den følgevirkning understreger lektor i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet Gitte Buch- Hansen. Hun siger til Kristeligt Dagblad, at hun hellere vil holde fast i en opfattelse af Gud som den almægtige, der også kan bruge sin magt til at sætte mennesket på prøve.

Generalsekretæren i Det Danske Bibelselskab, Birgitte Stoklund Larsen, erklærer derimod: »Spørgsmålet er, om Gud er subjekt for fristelsen eller for hjælpen til at undgå den. Jeg er enig med paven i, at Gud er subjekt for hjælpen, og at fristelsen er Satans afdeling.« Hun beroliger dog med, at der ikke nu og her forestår en dansk nyoversættelse af Biblen, som gør en tekstlig afklaring nødvendig.

Kritisk kan man spørge: Er paven i gang med at skabe en hyggegud? Hans forslag til en ny bøntekst slører jo konflikten: Hvordan kan en god Gud tillade det onde? Det spørgsmål kendes blandt teologer som teodicé-problemet. Det har siden urtid plaget de troende. Allerede den 4.000 år gamle ægyptiske strofe Ipuwers klage udtrykker undren: »Hvor er skaberguden i dag? Sover han?«

Efter bedste evne kan mennesker søge at forklare modsætningen mellem gudelig godhed og verdens ondskab. Her er nogle af de bud, der er givet gennem tiderne:

Gud gjorde sit yderste, da han skabte verden. Men med tyngdeloven og andre kræfter, der holder sammen på det hele, er det uundgåeligt, at nogle kommer til skade.

Gud har skabt mennesket med en fri vilje. Det indebærer, at mennesket kan handle anderledes, end Gud håber.

Gud har skabt verden god, men ondskaben er en nødvendig modsætning, der følger med godheden. Ellers kan vi ikke forstå og værdsætte godhedens væsen.

Gud kan mennesket overhovedet ikke tillade sig at anklage. Verden er skabt omvendt: Det er mennesket, der er under Guds anklage for ondskab, og mennesket har ingen adkomst til at stille afsporende spørgsmål.