|
0
registrerede
312
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Kierkegaard: Når man har travlt, tager man ikke livet alvorligt
|
Svar på det ene og det andet…
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med at Enten-Eller var for svær for dig at læse, for den sags skyld heller ikke snakken om travlheden i forbindelse med læsning – overhovedet. Men det skyldes jo nok, at jeg slet ikke mener man partout skal læse Kierkegaard, eller noget som helst andet for den sags skyld, medmindre at man interesserer sig for netop hans tanker og forstår at fascineres af hans refleksioner, hvormed tiden jo bliver et spørgsmål mulighed for læsning – og dybest set et spørgsmål om en interesse man finder i sig selv…
Snarere tror jeg man lægger Kierkegaard på hylden efter at ha skimmet indholdet, og ikke kun fordi man i virkeligheden slet ikke gider besværet med at arbejde sig ind i en tankeverden der koster noget af én, men også fordi opmærksomheden omkring Kierkegaard blot vaktes af en impuls i informationsvinden der tilfældigvis var drejet i ens retning, men altså lige så vel kunne ha ført en reklame for modetøj med sig. Noget lød lidt smart, en galej man gerne ville være med på.
Det sir sig selv at en interesse kan vækkes af andre menneskers, men man ved jo øjeblikkelig om det gibber i maven når en anden verden åbnes; dette lille gib, der så gør, at tiden omkring ørerne ganske underordnes tiden der udfolder sig i øjnene. Har man først oplevelsen af at genkende sig i noget, eller at noget åbner sig i noget andet, da betvivler jeg at nogen vil spekulere meget over tiden omkring sig, for da man er man allerede opslugt i en anden tid, og midt i det at læse!
Sker dette ikke, da er man ikke fanget af noget der interesserer én, og er sandsynligvis bare havnet på en intellektuel modebølge der hurtigt fandt stranden, og går jo så bare i land, de basseører fattigere men den erfaring rigere – til næste gang modebølger vrimler ind over én, eller når nogen kaster om sig med citater de måske ikke engang selv ved hvorfra stammer, og lader sig ikke så let imponere denne gang.
Det var trods alt indholdet i bogen og ikke forfatteren selv, SAK gerne ville stimulere en interesse for, eller henlede opmærksomheden på, hvilket måske bedst belyses ved at læse kap. 2 i bind 18 (Bladartikler, der står i forhold til forfatterskabet osv.”), der hedder: Hvo er forfatteren af Enten – Eller… :”Bogen består af 2 dele. Nogle læser kun den første. Andre kun den anden del. Da der nu er en betydelig forskel mellem disse, så får de enkelte en meget modsat mistanke, eftersom de slutter fra første del til hele værket, eller fra anden del til hele værket…”
Også dengang var der m.a.o. en udbredt dovenskab, og selvom København var meget lille og man udmærket kendte sin Kierkegaard, var han ikke som nu verdensberømt for det ene og det andet, men nu gider man hverken læse første eller anden del!
Den findes vist i øvrigt på lydbog, og det er jo en pragtfuld måde at få serveret historie og tænkning på!…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
