|
0
registrerede
859
gæster og
226
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Ytringsfrihed og blasfemi
|
Ytringsfrihed, som Gyldendals Den Store Danske beskriver den, er jo en meget, meget væsentlig del af vores demokrati:
Idéhistorisk er ytringsfriheden et barn af den europæiske oplysningstid og dennes krav om tolerance. Oplysningsfilosofferne (heriblandt Spinoza, Locke, Hume, Diderot, Voltaire og Kant) har spillet en central rolle for ytringsfrihedens gennemførelse.
Blasfemi, som beskrevet samme steds:
at spotte eller forhåne troslærdomme eller gudsdyrkelse
Blasfemi straffes efter Straffelovens § 140, hvis spotten/forhånelsen sker offentligt, dvs. til en større kreds af personer, ved et møde eller i et medie. Ethvert lovligt religionssamfund i Danmark er beskyttet. Bestemmelsen omfatter et trossamfunds indre og ydre religiøse liv, dvs. trossætningerne samt de institutioner, skikke, personer, rituelle handlinger, ting mv., ved hvilke gudsdyrkelse finder sted. Begrebet "spot" dækker latterliggørelse og er udtryk for mangel på agtelse eller ringeagt for det, der spottes. Forhånelse pga. tro er strafbar efter Straffelovens § 266b; "forhånelse" er udtryk for foragt. Der skal være tale om latterliggørelse eller foragt af en vis grovhed.
Og så kommer jo spørgsmålet: Hvor går grænsen mellem blasfemi og ytringsfrihed, som Kristeligt Dagblad ytrede sig om i 2012:
To ud af tre danskere mener, det skal være strafbart at håne andres religion
Nu er hån og spot jo heller ikke det mest frugtbare i et samfund - i modsætning til hvad man i alt fald tidligere kaldte "ædel kappestrid".
Så spørgsmålet for mig er: Hvordan slipper vi for "hån og spot" - til fordel for "ædel kappestrid"?
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
