|
0
registrerede
358
gæster og
22
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hold op med at mærke efter i dig selv
|
Nej det er skam ikke spor forkert; andre end du ville skam få det betydeligt bedre at slutte det navlepilleri. Hvis ikke man fungerer i det sociale, kan man blive så umærkelig, at det at mærke sig selv, ender med at blive en særdeles følsom affære ;)
"mange inhumane og upersonlige kræfter, upersonligggørende kræfter (fx fra managements politikkens, kulturens evindelige krav om at vi skal være omstillings parate), da kræver det at man kender sig selv, det menneskelige og det personlige værdifulde."
- Dette ku du korte ned til: et kendskab til sig selv, modvirker fremmedgørelse - blot lærer man ikke sig selv at kende, ved at tolke sig ind i personlighedsmodeller, men ved at erfare noget om sig selv i netop den sociale omgang på bl.a. arbejdsmarkedet, og naturligvis ved at anvende sin refleksionsevne. Pointen er jo ikke forsvinde i (Luthersk) selvopmærksomhed med alle mulige fikse idéer der ingen virkelighedsforankring har, så man til sidst forsvinder fra samfundet og mister sin socialitet, hvortil det faktisk er vigtigt for ens selvforhold at oparbejde en vis adaptationsevne. Det betyder skam ikke at man mister sit privatliv.
Kravene du her omtaler, er en økonomisk politiks vederstyggelighed der skal forandres med politisk engagement, og altså ikke ved at vi forsvinder i vore navler - for det ville få ufattelige konsekvenser for vore efterkommere, og det ka' du da ikke få over dit næstekærlige hjerte? ;)
"Selvfølgelig skal mennesket ikke give afkald på sig selv, dets personlighed og værdighed".
- Netop ikke, hvilket meget hurtigt kunne blive tilfældet, hvis vi resignerer og forsvinder fra samfundet i selvhjælpsterapi under nedrullede gardiner. Vores værdighed afhænger meget af hvordan vi forholder os til den virkelighed der afgørende bestemmer vores levefod, vi kan ikke skabe vores levefod uafhængig af samfundet, ikke som verden ser ud i nutiden. Så problemet med den kyniske økonomiske politik, så mange lider og vil komme til at lide under, er, at den faktisk foregår uden vores deltagelse, at vi har overladt beslutninger til en lille gruppe politikere der i stigende grad fjerner sig fra deres vælgere, for til sidst helt at fjerne beslutningsprocesser fra vores nærmiljø. Dette sidste, kan vi opleve som en nærmest uoverkommelig opgave at ændre på, og vi kan derfor ende med netop kun at bekymre os om os selv og de allernærmeste.
Godt nok er vi blevet mange mennesker, men det udelukker jo ikke decentrale beslutninger i nærmiljøer, hvor vi netop kan opleve at skabe en værdig levefod, der også afspejler vores selvforhold, uden derfor at miste overblikket over den ganske verden.
"Det er næsten lykkedes det moderne efterkrigstids demokratiske vestlige samfund, at afskaffe det sandt menneskelige eller mennesket, der blot er blevet et middel for samfundsudviklingen, der igen er styret af kapitalismens umenneskelige anonyme og upersonliggørende stærke kræfter."
- Hvilket tidspunkt refererer du til som skellet?
"Og Svend Brinkmann har ret i at vi skal ha en Nej-hat på der virker, og det er på høje tid. Nu har jeg ikke læst bogen, men ud fra artiklen finder jeg at han på visse punkter har fat i den rigtige medicin, men også på andre punkter går galt i byen, fx omkring følelser og det forkerte alternativ, forkerte enten eller mellem selvet, psyken, bevidstheden på den ene side og så samfundet og omverdenen på den anden side."
- Netop dette må vente som stillingtagen til bogen er læst, ellers ender man ligesom Arne med at spørge Gyldendal, hvad meningen er i bøger ;)
Det sir sig selv, at vi må forblive med at være individer og ikke blot divider, og skal under ingen omstændigheder finde os i at vores privatliv og selvforhold nationaliseres, som befandt vi os i et nyt DDR - hvilket jeg pers. synes både Soc.dem. og Venstre er i færd med. Der må være et anstændigt forhold mellem det private og det offentlige, et naturligt balanceforhold mellem forpligtelser overfor os selv og overfor den sociale ramme. Begge dele er vigtigt. Så der bliver noget at tage stilling til, de kommende år, for netop ikke at skabe a, b og c-mennesker, med de psykologiske konsekvenser dette vil føre med sig, for masser af mennesker oplever skam ikke at være udenfor samfundet, nærmere at ha' fået det på nakken.
mvh
Simon
|
|
|
|
