|
0
registrerede
418
gæster og
59
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hold op med at mærke efter i dig selv
|
man skal holde op med det navlepilleri og rette sine tanker imod verden udenfor sig; for det er nu engang verden udenfor og omkring os der er det interessante, ikke at kredse selvoptaget om det fnuld man finder i navlen.
igen et forkert altenativ, forkert enten eller.
Mennesket skal ikke opgive sit jeg, sig selv (sine selv'er, fra dets forskellige livssituaitoner) såvel som sin individuerede intentionelle personlighed. Mennesket har en væsenskerne, og hvis man skal kunne mobilisere "nej hatten" overfor omverdenens, samfundets, mange inhumane og upersonlige kræfter, upersonligggørende kræfter (fx fra managements politikkens, kulturens evindelige krav om at vi skal være omstillings parate), da kræver det at man kender sig selv, det menneskelige og det personlige værdifulde.
Vi lever i en tid hvor mennesket opfordres til at opgive sig selv til fordel for samfundet som stort set styrer alt hos det moderne menneske, der i den grad mangler dannelse, personlighedsdannelse. Symptomerne herpå bliver netop new age; mindfulness og navlepilleri, med dets manglende forståelse af at mennesket er verdensforbundet. Hvorimod den kontinental europæiske eksistentialisme, og fx personalisme bevægelse, som psykoanalysen (inkl. Jung's analytiske psykologi); såvel som antropologisk psykologi (Århus Universitet fx), har nogle helt andre og bedre svar på problemet individ contra samfund, personlighed contra samfund.
Selvfølgelig skal mennesket ikke give afkald på sig selv, dets personlighed og værdighed, såvel som dets indre væsens kerne (sjæl, psyke), for at forsvinde væk, opløse sig selv, i et manisk eller ensidigt samfunds engagement. Vor tid har mere end nogen tid før i historien brug for personligheder der tør repræsentere og præsentere for os det sandt menneskelige og da ikke mindst at mennesket har medfødt personlighed (eller potentiale herfor) såvel som sjælelig eller psykisk rigdom og fylde. Det drejer sig om at en vis dannelse (vertikalitet) igen må på dagsordenen frem for at vi giver afkald herpå i et manisk politisk 24 timers samfunds engagement.
Hvis vi skal ha "NEJ -Hatten" på, kan det kun gøres ud fra at det klassiske dannelsesideal, vores vertikalitet, igen bliver taget seriøst op.
Det er næsten lykkedes det moderne efterkrigstids demokratiske vestlige samfund, at afskaffe det sandt menneskelige eller mennesket, der blot er blevet et middel for samfundsudviklingen, der igen er styret af kapitalismens umenneskelige anonyme og upersonliggørende stærke kræfter.
Uden en forståelse af det sandt menneskelige (eller mennesket og dets væsens kerne) kan man ikke føre en politik. Men det er nøjagtig hvad vi gør, da vi har afskaffet mennesket som værende et mål, nu er vi blot midler i en blind (anonym) kapitalistisk økonomisk samfundsudvikling der bestemt ikke har mennesket, som det sandt menneskelige for øje.
Og Svend Brinkmann har ret i at vi skal ha en Nej-hat på der virker, og det er på høje tid. Nu har jeg ikke læst bogen, men ud fra artiklen finder jeg at han på visse punkter har fat i den rigtige medicin, men også på andre punkter går galt i byen, fx omkring følelser og det forkerte alternativ, forkerte enten eller mellem selvet, psyken, bevidstheden på den ene side og så samfundet og omverdenen på den anden side.
Han er tydeligvis ikke et barn af antropologisk psykologi skolen i danmark. Et af mine motiver for at læse bogen, er dog at finde ud af om det nu også virkelig kan passe at han her har en blind plet i sin psykologiske dannelse og uddannelse.
|
|
|
|
