|
1
registreret
(1 usynlig),
2780
gæster og
187
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kærlighed og hykleri.
|
Kristendommen bygger jo som den eneste religion på det såkaldte kærlighedsbudskab, der i sin enkleste form er udtrykt i kravet om "at man skal elske sin næste som sig selv". Denne ideelle fordring står overfor "den ideale fordring", som Henrik Ibsen i skuespillet "Vildanden" tillægger Gregers Werle, som kræver, at vi skal afsværge hykleriet, og se virkeligheden i øjnene. Hvilket af de to ekstremer har så klaret sig bedst i det normale menneskes livsopfattelse? Der må man jo desværre konstatere, at livsløgnene har den største udbredelse i de nominelt kristne menigheder. Man indbilder sig helst, at man søger at leve op til idealet efter bedste evne.
Værre er det, når kærlighedshykleriet udarter til missionærvirksomhed. Vi er alle udsat for kærlighedsmissionærer, der søger at lukke vore øjne for virkeligheden, og give os dårlig samvittighed over vores opførsel. Jeg tænker ikke bare på de hyklere, der slynger om sig med bibelcitater, for deres hykleri er let at få øje på, men det foregår jo også på mange andre områder. Politikere, moralprædikanter af alskens slags, ugebladsbrevkasser, teologer, samfundsfilosoffer og psykologer vil alle gerne vise os vejen til lykken. Forlagene udgiver stribevis af bøger med kærlige anvisninger på, hvordan vi kan leve et lykkeligt og harmonisk liv, og præster fra talrige religioner vil frelse os fra vantroen af lutter kærlighed til gudernes skaberværk.
Men ser vi på realiteterne, så har kærligheden trange kår overalt. Richard Dawkins skar igennem alt hykleriet, da han skrev om "det selviske gen". Selv "kærligheden" mellem de to køn er drevet af egoisme både hos mennesker og dyr.
Måske er det på tide, at vi definerer kærlighed på en ny og mere realistisk måde, der klart viser årsagen til denne følelse. Så kunne vi måske få mennesker til at forstå, at egoisme ikke bør betragtes som noget at skamme sig over, men som livets drivkraft, og at den bedste og klogeste form for kærlighed er symbiose, eller på almindeligt dansk, sameksistens baseret på samarbejde til fælles fordel.
I dag har vores opfattelse af kærlighed mere karakter af en livsløgn, som bliver brugt som religiøs undskyldning for drab og terror. Kærligheden til guderne er den største dræber mennesket har kendt til, og har medført utallige grusomheder igennem hele menneskehedens historie.
Tag blot et blik på debatterne her. Hvor meget kærlighed synes du, at de udstråler?
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
