0
registrerede
451
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvad har du lært af debatten?
|
Hej Zenia.
Så fik jeg set lidt mere på EKIM (klik) - og de over 100 siders introduktion.
Her er afsnittet om Tilgivelse (på side 28):
Ifølge Kurset er tilgivelse vor specielle funktion,som ændrer vor opfattelse af andre fra, at de er "fjender" (specielle had-forhold) eller "frelser-afguder"(specielle kærligheds-forhold) til, at de bliver brødre og venner.
Dette sker ved, at vi fjerner alle vore skyldprojektioner fra dem. Tilgivelse er det, der udtrykker Kristi vision eller miraklet, der ser alle mennesker forenet som Guds Sønner ved, at vi ser bort fra de tilsyneladende forskelle, som kun afspejler vor egen adskillelse fra Gud.
Det, at vi opfatter synd (at andre kan angribe og gøre os ondt), gør det derfor umuligt for os at tilgive. Tilgivelse er erkendelsen af, at vi i virkeligheden selv har gjort det, vi troede andre gjorde imod os, da ingen andre end vi selv kan frarøve os Guds fred. Som det udtrykkes i Kurset, tilgiver vi derfor andre for det, de ikke har gjort imod os, og ikke for det de har gjort.
(Let læsevenligt redigeret af mig)
Det siger jo ikke så lidt om, hvor radikalt hele kursets tankegang søger at ændre vores sind.
Jeg skal i hvert fald nok have lidt tid til at vænne mig til, at f.eks. Adolf Hitler bliver "min broder og ven", men når jeg møder kærligheds-udstrålingen fra "min" Kristus Ikon og tænker på beretningen om ordene fra den korsfæstede Kristus:
"Fader, tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør" (Lukasevangeliet 23,34) og når jeg tænker over, hvor lidt vi mennesker egentlig er styret af vores fornuft og frie vilje - og hvor meget vi er styret af vore følelser og stærke kræfter fra vores ubevidste (eller underbevidste), så bliver der jo betydeligt meget mindre at fordømme - og mindre at tilgive.
Idéen (fra kristendommen) om Faderen, Sønnen og Helligånden, hvor sidstnævnte kan hjælpe os tilbage til urtilstanden - før vores ”ego” dominerede (fra buddhismen) - og vendte os væk fra Gud - den er jo vidunderlig smuk: ”Vejen hjem til Gud".
Det ser for mig foreløbig ud til at være det basale indhold af dette kursus, som hævder ikke at være en religion, men som jo er ”sit eget univers” (og samtidig noget, der tjenes penge på – på typisk amerikansk vis).
Jeg vil se mere på det - i den takt jeg kan fordøje det
M.v.h. Arne
|
|
|
|