|
1
registreret Hanskrist
304
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad har du lært af debatten?
|
Mærkeligt at tænke på at det jeg forstår ved mig selv, mit jeg, eller egoet (ich), min selvbevidsthed, er så forfærdelig en syndig størrelse, der skulle være skyld i alt muligt rædselsfuldt. Åh ja, det er jo ikke kun min cogito ergo sum der er så syndigt, det er jo også bjørns, arnes, michaels og zenias, og T. 's som alle andre menneskers jeg, ego eller selvbevidsthed, personlige identitetsoplevelse.
Vi ved alle hvor egoet har fysisk sæde, nemlig i forhjernen. Her finder vi menneskets bevidsthed om sig selv, vores selvbevidsthed, vores ego, vores jeg. Vi ved også hvad der sker når vores forhjernevirksomhed svækkes, nemlig medfører det demens, og ja det ses ved alzheimer demens at dendritterne i forhjernen er ret så ødelagte i forhold til deres mulige optimale tilstand. Normalt ville man synes at dette var noget møj, men det er det ikke ifølge EKIM, for jo mindre ego og selvbevidsthed som personlig identitetsoplevelse, jo bedre.
Er min forhjernevirksomhed nu årsagen til alt muligt forfærdeligt og syndigt her i verden? Hvis dette er tilfældet, så tror jeg at vi skal ha stoppet al videnskab, for om noget de benytter sig af deres forhjernevirksomhed. Men dette er syndigt og skyld i alt muligt dårligt i verden. Sjovt nok er folk med stor forhjernevirksomhed meget lidt kriminelle, gad vide om man så bliver kriminel af EKIM, der forsøger at ta livet af vores forhjerne, så vi kommer til at ligne meget mere dem der sidder i vore fængsler.
Nu behøver man jo ej heller tro på alt man hører, som om man skulle være et sølle menneske der ledte efter noget at tro på, fordi man ellers ville føle sig så tom indvendigt.
Måske er EKIM et produkt af et eller to menneskers lidt eller meget forstyrrede Ego'er. Ja EKIM kunne jo godt være et Ego produkt. Ændrer det noget ved EKIM at de to Ego'er der skabte EKIM erklærer alle andre menneskers Ego'er for syndige og højst skadelige og ødelæggende for alt og alle. Måske ønsker de den vej af at få indflydelse og magt over andre mennesker, hvor de først må ha dem til at tvivle på sig selv, deres Ego, Jeg, selvbevidsthed og personlige identitetsoplevelse. Ja det må være metoden, du skal ikke mere tro på dig selv, som stole på dig selv, at du gør det har ødelagt dit liv. Gud vil udslette dig og have din plads, sætte sig på dig og opløse dig. Gud ønsker dig det ikke godt, ønsker ikke noget godt for dig, ja Gud vil ikke styrke dig, som gøre dig stærk, nej han kan kun bruge dig når du er uden selvbevidsthed som personlig identitetsoplevelse, for så overtar Gud dig og du bliver et instrument for Guds vilje. Herefter er det slut med at ville og ønske noget for sig selv. Ja det gir måske ligesom sig selv, når man ikke ved hvem man selv er længere, egoet ens selvbevidsthed og personlige identitetsoplevelse er jo for længst forsvundet.
Tænk at EKIM's Gud ikke ka li mennesker. Helt modsat er det i kristendommen, her elsker og helliggør Gud hvert enkelt menneske for dets ego og unikke personlighed, som har allerhøjeste værdi i kristendommen og er ukrænkelig som helligt i dets unikke enestående personlige udgave aldrig før set og aldrig nogensinde igen vil blive gentaget. Min enestående karakter og personlighed som historie, skæbne, livshistorie, skal altså udslettes i EKIM og jeg skal nu ligne alle andre ved at rende rundt med den samme kedelige Gud der på toppen uden at være mig selv. Det bliver ret kedelig at vi alle sådan skal være ens samtidigt med at vi ikke ved hvem vi selv er, ikke kan huske os selv, hvem det nu lige er jeg er.
Nå for søren da, man behøver jo slet ikke tro på EKIM. Måske det er meget mere vigtig at tænke selv, som bevare sin sunde fornuft, kritiske reflekterende ego jeg -forhjernefunktioner. I det her selskab som jeg befinder mig i her på trosfrihed er dette at turde tænke selv noget af et særkende, ja noget højst usædvanligt, alle virker til at have kastet sig i armene på totalitære tanke og ide systemer som har et færdigsyet svar på alt til os, lige fra Dawkins til EKIM. Som om dette at være sig selv, den person, det jeg eller ego man nu engang er, ikke er tilladt her på stedet. Jo mere jeg tænker over det, jo mere stolt og tilfreds bliver jeg over at have gjort så meget ud af mig selv, min skæve sære ensidige som egensindige personlighed, mit ego og jeg. Men ingen ønsker tydeligvis at følge mig i originalitet og særpræg såvidt karakter og personlighed, altså forstået sådan at de finder eller udvikler helt deres egen af slagsen.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
there is no loss of self but an enriching of it
det er ikke for at drille, men jeg har sgu svært ved at forstå hvorfor de religiøse altid er efter mig og mener der er noget galt med mig, mit jeg ego, min person,,,, hvorfor denne hetz imod mennesker, ja det kommer jeg aldrig aldrig nogensinde til at forstå som at være tilhænger af
hvis det er prisen jeg nægter at blive religiøs, nå nej i forbindelse den paulinske urkristendom er dette ikke tilfældet, her bliver jeg elsket som den jeg er som mine anlæg, evner og potentialer bliver fremelsket
Dette evindelig had til egoet, min unikke særprægede personlighed, den jeg nu engang er, dette er sgu noget bøvl, ja noget værre bøvl konstant at skulle være sådan på vagt og i foragt overfor sig selv, som være så fyldt med selvhad konstant fra morgen til aften
ingen tvivl om at jeg har det nemmere, sjovere og skønnere end alle dem der render rundt og hader sig selv for det de nu er
jeg elsker mit ego, jeg, min personlighed, lige netop den jeg er
ikke fordi en sammenligning med andre giver nogen mening som det vil rangere mig højt, men fordi jeg nu engang er et usammenlignelig enestående unikke eksemplar som eksempel på et menneske med lige netop den uerstattelige karakter som personlighed
det kan da godt være jeg er dum og uinteressant i andres øjne, men hvis jeg ikke var dette, ville det jo ikke være mig
|
|
|
|
