|
0
registrerede
497
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kursus i sprogforståelse, 3.
|
Tale/skriftsproget består af (hvis vi medregner alle fagudtryk fra alle erhverv) mindre end 500.000 ord, så det er langtfra tilstrækkeligt til at beskrive de nuancerede begivenheder, som overgår os i hverdagen. Det bliver ikke bedre af, at ingen mennesker kender alle disse ord, men kun en mindre del af dem.
Sprogforskningen har anslået, at mennesker med en høj videregående uddannelse typisk har et passivt ordforråd (ord man forstår) på omkring 80.000 ord, og et aktivt ordforråd (ord man anvender selv) på omkring 20.000 ord. For mennesker med en kortere og ikke-boglig uddannelse er tallene betydeligt lavere. Ret mange mennesker har et aktivt ordforråd på mindre end 2.000 ord. Det giver jo ikke de store muligheder for en præcis kommunikation.
Dels kan ordene bøjes i ental og flertal og dels i fortid, nutid og fremtid, og i første/anden/tredie person og det forøger jo mulighederne. Det samme gør syntaksen (den måde ordene sættes sammen på) og konteksten (de sætninger et udtryk omgives af), alt sammen hjælper det med til at præcisere, hvad budskabet er. Mulighederne forbedres yderligere ved, at mange ord har mere end en betydning, men ved hjælp af konteksten kan man afgøre i hvilken betydning ordet bruges.
I den direkte kontakt mellem mennesker, har vi dog en lang række ekstra hjælpemidler, der kan gøre budskabet mere klart. Vi kan bruge gestik (tegn og bevægelser med hænderne), mimik (ansigtsudtryk), tonefald, som i visse tilfælde endda kan vende betydningen på hovedet (f.eks. "det er meget godt"), og attituder (kropssprog), som kan udtrykke en masse uden brug af ord.
Men når vi skal udtrykke os på skrift, så falder alle disse muligheder bort, og vi er tilbage på startfeltet, og det forringes yderligere af en fejlkilde, som vi ikke kan tage højde for. Sprogforskningen har forlængst vist, at ingen ord og begreber opfattes identisk af to mennesker. Vi har alle hver især en unik personlig opfattelse af et ord, baseret på vore egne erfaringer med ordet i den tid, vi har kendt det.
Tænk bare på et ord som kærlighed. Vores opfattelse af begrebet er tæt associeret med de mennesker eller dyr, som vi har følt kærlighed for, og den som aldrig har haft et længerevarende kærlighedsforhold til en partner, har ingen mulighed for at forstå, hvordan det føles at have elsket et andet menneske i medgang og modgang igennem livets skiftende facetter.
Når vi tænker tilbage på informationsskemaet, kan vi se hvor fejlen ligger. Indkoderen og dekoderen er ikke kalibreret til at bruge samme koder, og budskabet forringes også af "støj på linien", som i dette tilfælde er alle de andre menneskers forklaring på begrebet kærlighed, som vi har hørt. Så selv om vi anstrenger os for at forstå afsenderen, så lykkes kommunikationen ikke. Vi taler forbi hinanden som radioer, der er indstillet på en forkert frekvens.
End ikke brugen af gentagelser (redundans) kan hjælpe os til en bedre forståelse. Vi har et klart eksempel her på debatten. Uanset hvor lange tirader af ord og iblandede misforståede fagudtryk og ulidelige gentagelser af vrøvlede sætninger en debattør hælder ud over debatten, vil ingen andre mennesker kunne forstå, hvad der foregår i afsenderens kringlede tankeprocesser. Alt hvad andre kan få ud af ordene er synonymer til begrebet "skingrende skør". Det er både spildt læsning og spild af plads. 
Umiddelbart kunne det se ud som om, at skriflig kommunikation mellem mennesker nærmest er en umulighed, men det er det ikke. Man skal bare vide, hvordan man kommer uden om hindringerne og opnår en tilstrækkelig grad af forståelse til, at man kan respektere hinanden.
Det skal vi se lidt nærmere på i mit næste indlæg i den kommende uge.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
