Det eneste, jeg godtager, er, at vi nok alle har en bevidst eller ubevidst længsel i os - efter klarhed - en længsel, et ønske, vi aldrig får opfyldt.
så svarer du: "normale mennesker har ikke en längsel efter noget der ikke findes".
Mener du hermed, at verdens skabelse ikke findes? - eller søger du blot (som de andre ateister her på Trosfrihed), at undslippe dette emne? (Måske for i stedet at nøjes med det betydeligt nemmere: Livets opståen i en eksisterende verden?)
Jeg vil indrømme dig, at verden måske ikke er skabt, men i så fald må den jo altid have eksisteret - og det er jo blot endnu vanskeligere at have med at gøre.
Skal jeg forstå dig sådan, at du mener, det ikke er "normalt" at interessere sig for dette emne: at verden er - og hvordan det er gået til? (Hvis jeg har ret i, at netop dette emne er alle religioners årsag, så "skyder i ateister jo jer selv i foden" ved at flygte fra det)
