|
0
registrerede
1073
gæster og
235
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kan trosfrihed.dk forbedres?
|
En mand i stor ophidselse og forvirring med sig selv skriver:
Ingen får nogen hjälp fra nogen gud, der er bare noget de tror
Det er min pligt at hjælpe denne mand i sit mismod og sin store forvirring med sig selv på vej til en større indsigt i hvornår eller i hvilken forbindelse det giver mening at tale om Gud:
Gud er Ånd, Gejst og Spirit. Gud hører ind under alt der har at gøre med vores humør eller alt hvad der har at gøre med vores humør har med Gud at gøre. Nu er vi der hvor det giver mening at tale om Gud.
Vi mennesker har ånd/fornuft, men vi har også Guds Ånd, ekstatisk fornuft. Når vi taler om Guds Ånd, da taler vi om den Ånd der griber os og begejstrer os, hvor vi transcenderer eller overgår os selv, blive os selv frie i en begejstringens henrykkelse, forrykkelse. Vi er ude af os selv, vi overgår (transcenderer) os selv, uden at vi mister os selv. Vi oplever via en Åndelig Skabt Ekstase, det guddommelige, det excentriske, at vi er eksalterede, uden at vi dog har mistet vores midtpunkt, os selv, vores fornuft. Det er som en elipse med 2 centrum'er, hvor vi occillerer og bliver kastet frem og tilbage de to midtpunkter eller centrum'er imellem. Hvor kender vi denne elipsens 2 punkts dialektik diskurs fra, jo fra Det Nye Testamente, Fader - Søn diskursen; det jordiske og det himmelske; vores eksistens og vores essens; fornuft og ekstatisk fornuft; vores ånd og Guds Ånd. Fra moderne tid kender vi denne diskurs fra især Jung, som forholdet mellem bevidstheden og det ubevidste, hvor al individuation går på at det lykkes vores bevidsthed, os, at komme i proces og kommunikation med det ubevidste, her hvor vi finder de noumenale arketyper (ikke at forveksle med numinøs, men visse arketyper kan have numinøs kvalitet).
Vi siger om et menneske at han/hun er i sit es. Dette menneske har kontakt til sin essens (sin kreativitet og potentialer som sin frihed/Ånd), sin guddommelighed, men også sin eksistens, menneskelighed, da der jo er tale om elipsens to knudepunkter, chakraer eller midtpunkter der er forenede, har fundet sammen igen. Kristus er netop Gud-mennesket (ikke menneske-guden), altså essens og eksistensen der er forenede, har fundet sammen igen, som hos Jung vores bevidsthed der igen lever i kommunikation og proces med det ubevidste.
Og forstået i denne rette sammenhæng, for fanden da folk får hjælp af Gud, af Ånden, Guds Ånd, Den Hellige Guds Ånd, Helligånden, der helbreder og holder os raske hele livet igennem.
Mange kærlige hilsner HansKrist
|
|
|
|
