|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
242
gæster og
181
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Kan trosfrihed.dk forbedres?
|
Hej Ole..
Jeg er fuldt ud på det rene med at du ved hvad ytringsfriheden betyder og indebærer, og du skriver her noget interessant, som optager rigtig mange mennesker rundt om:
”Men nu lever vi jo i et samfund, hvor vi er nødsaget til at tage hensyn til hinanden, og fællesskabet har altså bestemt, at vil man leve sammen med dem, må man finde sig i visse begrænsninger i sin frihed. Vi skal jo alle være her, så begrænsninger i ytringsfriheden er altså en praktisk foranstaltning for at kunne leve sammen”.
- Det ville blive en glidebane at reducere ytringsfriheden p.a. enkelte elementer, jeg har ikke tillid til idéen om at skære i ytringsfriheden, jeg er simpelthen bange for salamimetoden og dens konsekvenser for børnenes fremtid.
Dét er jo netop den underliggende politik i radikaliserede politiske og religiøse bevægelser, de er ikke spor dumme: jo voldsommere et pres man udøver overfor demokratiske forfatningers sociale struktur, desto mere indadvendt bliver reaktionen, og demokratiske forfatninger vil derfor over tid indrette sig i et forsvar mod omverden, til sidst overfor hinanden, hvorfra der ikke er langt til idéen om islam og totalitarismen som det befriende samfundsideal mod et demokrati der jo endte som et DDR, dvs. et land med meningspoliti (Stasi) hvor alle skulle overvåges og den indre angst voksede alle over hovedet…
Vi mærker i dette tiår de dybeste konsekvenser af den udvikling, senest så vi hvordan vores efterretningstjeneste fik sig indrettet (med Jacob Scharf) i indadvendt mistillid som personalepolitik, hvor mennesker gik rundt i en evig angst. Det var virkelig et ynkeligt syn.
Nu er der forskel på den snak og snakken om debatindretning, javel, men det er selve konsekvenserne af et formynderi der overskrider sine beføjelser, der kan ængste mig, bl.a. når nogen vil reducere selve ytringsfriheden for at værge sig imod enkeltpersoner eller disses meninger.
I stedet tror jeg man skal tænke sig rigtig grundigt om, diskutere muligheder og fordele, som vi jo gør, men det er en svær nød at knække, at forsvare sig imod tosser der tydeligvis ikke kan forsvare sig imod sig selv, og derfor pisser alt til omkring dem, blot fordi deres følelser er blevet dem uhåndterlige.
Der findes virkelig farlige mennesker, det skal man ikke ta’ fejl af; mennesker der ka’ finde på hvad som helst og også p.a. indskydelser fra noget ”guddommeligt”, hvilket bruges til at undskylde eller forklare deres handlinger. Det ved vi. Jeg forstår selvfølgelig hvad Zenia sigter til, når hun taler om at vise hensyn til hinandens følelser, for det er jo følelseslivet vi kan rammes tungt på, men jeg tror, bare tror, hun godt er klar over jeg, du og andre såkaldte ateister her på debatten, aldrig ville drømme om at ønske hende det dårligt; at vores etik og moral tværtimod er i højsædet, at vi faktisk kan se os selv og hinanden i øjnene med grundidealer af humanistisk karakter, ja, at vi simpelthen har fået en opdragelse og har opdraget os selv, og er i stand til at tænke langt udover os selv og vore egne behov.
Men jeg går imidlertid den anden vej: min følsomhed overfor, et eller andet, skal ikke være en belastning fællesskabet skal indrettes efter, jeg må selv indrette mig på en måde så ikke fællesskabet belastes af min situation. Der er et vist albuerum i den sondring, muligheden for at albuerummet omkring mig ikke forsnævres, så netop alle ka’ være her. Vi ka’ på debatten isolere problemet til det det er, så det ikke vokser os over hovedet, fordi vi får rodet tingene sammen, som når vi fx blander ytrings-, presse-, og trykkefriheden sammen med menneskers følelsesubehag i uhåndterlige situationer. Evt. ka’ man hjælpe hinanden, og det synes jeg da Arentzen har været god til. Arne og hønsemand udgør ikke noget problem for mig, jeg kan helt undlade at læse dem, jeg læser meget sjældent hønsemands indlæg, jeg ved jo på forhånd hvad pladen indeholder, men for den sags skyld kunne man vel arrangere sig så debattører man ikke tåler helt usynliggøres, måske muligheden allerede foreligger, hvad ved jeg. Men jeg ser egentlig ikke nogen debattør her som et problem for debatten, problemet består for mig at se i interaktionen, forholdet mellem mennesker, ikke i selve debatten. Jeg tror simpelthen det er kvaliteten af meningsindholdet i indlæg, der ikke er interessante nok til at nogen gider deltage, og det forstår jeg så godt.
Måske er det noget andet for jer der har mødt og kender hinanden privat, og måske derfor ikke længere gider dét. Jeg har ingen følelsesmæssige hanks, det er betragtningerne der enten interesserer eller ikke interesserer mig; og jeg ká’ nu engang ikke få øje på det interessante i det den lille pekingeser, der altid skriger sit følelsesliv ud i hovedet på alle og enhver, skriver – det er så nu du ska’ blive rød i bærret af arrigskab, hønsemand! –, men han er intet problem af dén grund. Følelser nyder og vredes jeg over i omgang med familie, kæreste, venner og kolleger osv. åh ja, vi myrder med fryd hinanden ind imellem; en herlig befriende syssel Ole – måske Arentzen sku’ bygge en kniv som smiley, for Arnes vedk. en særlig ”banankniv”?
”Trosfrihed.dk har netop haft 6 års jubilæum”.
- Ja, tillykke til os, selv om jeg ikke var med til at få det stablet på benene ;)
”…og hvordan har udviklingen så været? Ret hurtigt fik vi et halvt hundrede aktive deltagere og sandsynligvis endnu flere passive, men så holdt troldene deres indtog og begyndte at dominere debatterne, debatklimaet blev værre og værre, og lige så stille forlod de seriøse debattører sitet. Jeg blev ofte af troldene beskyldt for at være skyld i det dårlige klima, men det postulat har lidet troværdighed, eftersom jeg flere gange har holdt lange pauser fra debatten i op til 10 måneder”.
- Ole, du har aldrig ødelagt noget debatklima, tværtimod har du været medvirkende til at skabe et niveau med inspirerende indlæg og flotte menneskelige synspunkter med perspektiv og vid. Det ved du, og som jeg ser det, må vi tåle uoverensstemmelser hinanden imellem, nøjagtig som boede vi i kollektiv, og hvis de bliver utålelige, tackle uoverensstemmelserne med dem de angår. Kan man ikke det, og der er jo bare mennesker man grundet dårlig kemi bare ikke kan udstå, må man vende hinanden ryggen. På en debat synes jeg dog man har mulighed for ligesom på arbejdet at tackle kontroverser i et professionelt klima, se væk fra følelser osv.
”Det eneste læseværdige her er, hvad du og RoseMarie skriver til hinanden i mellemrummet. Det er også den væsentligste grund til, at jeg håber, at trosfrihed trods alt har en chance for at komme tilbage på sporet. Men det sker ikke så længe troldene får lov at husere”.
- Tak for det, men det er nu hovedsagelig andres digtning Mellemrummet består af, stolt havde jeg derimod været, havde jeg leveret det fx Morten Nielsen præsenterede øjne for dengang i 43, det må jeg sige. Det er godt hvis nogen nyder digtene, bedre havde det været hvis de selv lagde noget ind. Hverken hønse eller arnemænd besværer nogen i Mellemrummet med mavesyre, hvilket jeg såmænd synes også de skulle ha’ gjort, og det var formentlig også RM’s mening.
”Undskyld det sene tidspunkt. Jeg blev vækket af et skype-opkald fra fjernøsten. De skal snart have frokostpause der. Det er ulempen ved at have kolleger i øst og i vest. Michaels NU falder på alle tider af døgnet”.
- Bare fint, debatter kan man ikke forstyrre søvnen hos, selv om de formentlig også har sommertid. Ja, de har ingen pli, de østlige røvere, det mindste de ku’ gøre var da at indrette sig lidt efter de vestlige ;)
”Arne kan ikke undvære et publikum, som han kan mistolke og erklære sig uenig med”.
- Nej, men hvis nu Arentzen er sød, laver han en banankniv til ham, så han bedre ka’ formulere sin indignation overfor os ateister, andet ku’ bare mangle - faktisk er jeg ikke det mindste i tvivl om at han har et rigtig godt hoved, den skøre kugle ;)
Ha’ det Ole, og jeg synes stadig det er godt du tropper op ind imellem.
Mvh
Simon
|
|
|
|
