annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15538991
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372510
Et andet syn 1980929
Jesu ord 1518467
Åndelig Føde 1466259
Galleri
Efterårsjævndøgn Rødhus
Hvem er online?
0 registrerede 285 gæster og 91 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kan trosfrihed.dk forbedres?




Når man, som jeg, med mellemrum kikker ind på trosfrihed.dk for at se, hvad der sker, tegner der sig et forstemmende billede af en debatportal, der domineres af en lille håndfuld internet-trolde, som misbruger ytringsfriheden, og forsøger at tromle alle andre meninger ned med byger af indlæg og kommentarer, der bugner af foragt for andre debattører og for en sober debat. Det handler for dem kun om at udskrige deres egen agenda som en overordnet sandhed, der er hævet over kritik. Det har medført, at stort set alle de seriøse debattører, der lod sig registrere i de første år, er forsvundet fra debatten.

Begrebet "seriøse debattører" skal her forstås som mennesker, der var interesserede i at gennem debat at lære andres synspunkter at kende, for at øge deres egen forståelse af livet og hente inspiration til egen udvikling. At udvikle sig handler jo netop om at skifte synspunkt i stedet for en stædig fastholden og ulidelig gentagen propagandering for egne forældede opfattelser og religiøse overbevisning.

Som initiativtager og medstifter af portalen, ophavsmand til domænenavnet, og med en mangeårig forskning i denne type sociale medie på bagen, kan man ikke lade være med at analysere udviklingen og stille sig selv det spørgsmål, om det oprindelige koncept overhovedet står til at redde. Hvad var årsagen til, at det gik, som det gik?

Hvad gik galt?

Som det fremgår af introduktionen til portalen blev trosfrihed.dk skabt i protest mod den ensidige censur, der forgår på andre debatportaler, f.eks. på Kristelig Dagblads læserdebat. Meningen var at skabe et fristed for ytringsfriheden, hvor alle meninger kunne komme til orde, kun begrænset af den danske lovgivning på området. Navnet trosfrihed blev valgt, fordi det ikke kun skulle handle om religiøs tro som på KD debatten, men frihed til at beskrive enhver menneskelig opfattelse om et hvilket som helst emne. I stedet har det udviklet sig til et forum for nogle enkeltpersoners meget snævre religiøse synspunkter uden interesse for det store flertal.

Det skyldes en kombination af årsager, hvoraf den væsentligste var, at mit oprindelige design, udarbejdet på basis af min forskning, ikke lod sig realisere af økonomiske grunde. Dette design forhindrede nemlig helt, at internet-trolde kunne dominere debatten, uden at fratage dem ytringsfriheden som det sker på andre debatter. Censur er jo det gængse våben mod anderledes tænkende.

Ytringsfrihed og internet-trolde.

Det er vel på sin plads her at definere, hvad der skal forstås ved disse begreber. Ytringsfrihed er en ret til at ytre sin mening offentligt uden risiko for at blive straffet af myndighederne. Men denne ytringsfrihed indebærer ikke en ret til at gøre det på massemedier, som ejes af andre. Det er suverænt ejeren af mediet, der bestemmer, hvad der kan tillades af ytringer, og hvilken form de må have. Men den moderne teknologi giver os alle mulighed for at skabe vort eget massemedie i form af et domæne på nettet - en løsning som internet-trolde desværre kun i ringe grad benytter sig af.

En internet-trold er en person, der under navn eller pseudonym eller helt anonymt søger at dominere debatter med et bombardement af indlæg ud fra en snæver og intolerant personlig agenda. Internet-trolde er ødelæggende for enhver sober debat, og de forstår sjældent selv, at det er et groft misbrug af ytringsfriheden. De har et stærkt behov for magtudøvelse, typisk på grund af intolerance og disrespekt for deres medmennesker. Det søger de så at kamouflere gennem gentagne hykleriske forsikringer om, at det skyldes kærlighed til livet eller menneskene, eller at de er indehavere af en sandhed, som vil gavne alle, der antager deres synspunkt.

Det dårlige debatklima.

Et yndet trick blandt trolde er at påstå, at et dårligt debatklima skyldes deres modstandere, og at de selv gerne vil medvirke til at forbedre klimaet. Denne påståede interesse for forbedring indebærer dog ikke, at de selv skal ændre stil, selv om det faktisk er dem selv, der har ødelagt klimaet. Det ses blandt andet tydeligt af det faktum, at selv når deres modstandere (læs; seriøse debattører) holder op med at deltage i debatterne, så sker der ingen forbedringer. Troldene vil blot udfylde tomrummet med fortsat at bekæmpe hinanden i stedet. For en internet-trold kan ikke anerkende andre meninger end sine egne. Men så længe der blot er een seriøs debattør tilbage, der kritiserer deres opførsel, gør de gerne fælles front imod vedkommende.

Den igangværende debat om dette emne på trosfrihed.dk er et typisk eksempel, men det er langtfra noget enestående tilfælde. Det er set før på andre debatter, og klimaet er aldrig blevet forbedret medmindre troldene er blevet fordrevet. På trosfrihed.dk er det de seriøse debattører, der er blevet fordrevet, så klimaet vil ikke blive forbedret gennem denne pseudodebat. Jeg taler med en vis vægt, for jeg nyder den tvivlsomme ære at være den eneste debattør, der har fået sin ytringsfrihed beskåret her.

Det skete fordi jeg søgte at eliminere grove personangreb på mig selv og andre, som admin tolererede, ved at presse dem bort fra den iøjnefaldende position på chatten gennem indsendelse af tomme indlæg. (I sagens natur kan et tomt indlæg jo ikke siges at indeholde noget personangreb). Her valgte admin så at udelukke mig fra chatten, så personangrebene kunne fortsætte, og det gør de som bekendt fortsat, men grundet mit langvarige fravær fra debatten har troldene nu koncentreret sig om andre ofre.

Det er vel forståeligt, at jeg på den baggrund ikke giver ret meget for sitets påståede ytringsfrihed. Ved sin fejlanbragte tolerance overfor misbrug af ytringsfriheden bærer admin derfor selv en god del af ansvaret for, at trosfrihed.dk ikke nyder respekt blandt seriøse debattører.

Tilfældet hanskrist.

I den seneste tid har personangrebene igen floreret på trosfrihed.dk uden at admin har skredet ind. Debattøren hanskrist står for hovedparten af angrebene, men påstår sig i bedste troldestil selv at være offeret. Er han nu også det?

Et personangreb vil i praksis sige, at man angriber debattørens person i stedet for indholdet i hans indlæg. Men når debattøren gør sin egen person til tema i indlæggene er det fuldt legalt at kritisere indholdet og dermed personen. Det er hanskrist den eneste, der konstant har gjort. I talrige indlæg har han forherliget sig selv som mere intelligent end folk med en akademisk uddannelse og søgt at fremmane et billede af ham selv som Guds gave til alle de stakler, han kommer i kontakt med. Han fylder såvel debatten som chatten med endeløse hyldester af sig selv, og bringer som den eneste stribevis af billeder af sig selv i galleriet. Den psykologiske årsag til hans opførsel behøver jeg ikke at komme ind på her, men i betragtning af, at hans lange og for de fleste uforståelige indlæg ikke har interesse for 99,999% af Danmarks endsige verdens befolkning, er det derfor både berettiget og naturligt for enhver at kritisere indholdet i hans indlæg og dermed også hans egen person.

Men når hanskrist kommer med grove personlige beskyldninger mod andre debattører, som ikke har anvendt deres person som tema i noget indlæg, så er der virkelig tale om personangreb, og der har været masser af gode grunde for admin til at skride ind. Det er ikke sket, så det er derfor fuldt forståeligt, at seriøse debattører holder sig væk. Der er bedre ting, man kan bruge sin tid på, end at lade sig svine til af megalomaniske nulliteter.

Tilfældet Arne Thomsen.

Den aldrende dyrlæge og citatfusker har nu på sjette år her på trosfrihed rakket ned på alle ateister, og beskyldt dem for manglende spiritualitet. Dette på trods af, at mange ateister har beriget debatten med både interessante indlæg om spirituelle emner som religion, musik, kunst og kultur og med links til interessante sider på nettet, som viser det stik modsatte. Samtidig mistolker han konsekvent indholdet af andres indlæg på det groveste. Hvad han vil opnå med denne opførsel står hen i det uvisse. Tilsyneladende handler det kun om at nedgøre fornuft og ateisme på enhver måde (målet helliger midlet), og hans måde at argumentere på med at henvise til nogle af ham udvalgte "autoriteter" uden at undersøge om deres autoritet også holder hos hans peers (faglige kolleger), diskvalificerer ham som seriøs debattør.

Som hos hanskrist og andre baserer Arne sine synspunkter på en såkaldt damaskusoplevelse, en form for selvsuggestion som i Arnes tilfælde bestod i mødet med en ikon forestillende Jesus. I talrige indlæg har Arne redegjort for, hvordan Jesus' blik reddede hans liv og fik ham til at elske verden, altså lige bortset fra de 7-8 milliarder mennesker der er uenige med ham. I Arnes næsten 2500 indlæg og kommentarer er jeg til dato ikke stødt på noget, som kunne berige en seriøs debat, men set talrige uforskammetheder, personangreb, kværulanteri, ordkløveri, citatfusk og disrespekt for begrebet trosfrihed.

Tilfældet Thomas.

Heldigvis er Thomas for tiden fraværende på debatten, men han har det jo med at dukke op med mellemrum, gerne under et nyt pseudonym, og forurene debatten med mængder af bibelcitater og opfordre os til at underkaste os - ikke Allah men Jesus' ord - noget han tydeligvis har store problemer med selv. Som debatterrorist kan han måle sig med hanskrist og står heller ikke tilbage for ham i fanatisme. Da han ikke er en del af den igangværende debat, behøver vi ikke at beskæftige os mere med ham her og nu.

Andre trolde.

Der er selvfølgelig flere som opfylder troldekriteriet, f.eks. somo, men han virker ikke ødelæggende på debatten, da hans fundamentalistiske propaganda for islam på grund af de komiske maskinoversættelser mere er et underholdende element, der i bedste fald kan åbne øjnene hos unge mennesker for hvor vanvittig fundamentalisme er. Han kommer jo heller ikke som de ovennævnte trolde med personangreb, men nøjes med at offentliggøre sit trosgrundlag.

Troldeangreb kan ikke undgås, men de kan bekæmpes på flere måder. Spørgsmålet er om det er muligt at gøre det, hvis man bibeholder princippet om (næsten) ubegrænset ytringsfrihed. Det bringer os tilbage til titlen på dette indlæg.

Kan trosfrihed.dk forbedres?

Svaret er selvfølgelig ja, men hvis det oprindelige koncept skal opfyldes, kræver det et nyt design i stil med det oprindeligt planlagte. Hvis reklameindtægterne rækker til at betale for ændringen, kan det vise sig at være en god investering.

Alternativet er at begrænse troldenes ødelæggende aktiviteter, enten ved at fjerne dem fra debatten, eller ved at lave et nyt regelsæt, der begrænser deres aktiviteter og som håndhæves konsekvent, og skrevet så klart, at det ikke kan misforstås. Uanset hvad troldene kan finde på at hævde, så ligger skylden for trosfriheds manglende popularitet hos dem. Den kan aldrig ligge hos troldenes ofre eller hos de seriøse debattører, der holder sig væk fra debatten.

Såfremt admin vil forsøge en redningsaktion, som indebærer et nyt design i stil med det, vi i starten havde i tankerne, så medvirker jeg gerne. Hvis ikke, så vil jeg fortsat som mange af de oprindeligt registrerede deltagere undlade at blande mig i troldenes hærgen. Der findes bedre ting, man kan bruge sin tid på.

Mvh

Ole Bjørn :o)


P.S. Jeg vil opfordre de ovennævnte trolde til at købe deres eget domæne, hvor de frit kan udbrede deres meninger, frem for at hykle interesse for en debat, som de selv ødelægger. Det koster kun 15 kr. om måneden, så det er overkommeligt selv for en arbejdsløs kontanthjælps-modtager.




Seneste indlæg
Ramadan-måneden
af Anonym
29/03/2024 03:03
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Med Obama og Clintons hjælp når Biden-..
29/03/2024 05:47
Luftalarmer over hele Ukraine i nat: Én..
29/03/2024 02:41
Økonomisk hjælp på vej til amerikansk..
29/03/2024 02:03
Verdens glemte konflikt: FN-opfordring o..
29/03/2024 01:28
Stormen Nelson raser flere steder i Euro..
29/03/2024 00:31
Nyheder fra Religion.dk