0
registrerede
516
gæster og
39
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Citaters pålidelighed.
|
Hej Ole.
Jeg kan ikke være uenig med dig, når du om Einstein skriver: " - hans humanisme, som er baseret på en tro på menneskets mulighed for at sætte sig ud over vor medfødte egoisme, og arbejde for et fællesskab, baseret på de demokratiske principper og på den medmenneskelighed, som han selv har fået fra sin opdragelse i de jødisk/kristne traditioner."
Men jeg kan ikke se andet end at der ligger mere end dette i hans ord: "- humble admiration of the illimitable superior spirit who reveals himself in the slight details we are able to perceive with our frail and feeble mind." Det understreges da også, synes jeg af mange af hans ord i dit link: http://www.sacred-texts.com/aor/einstein/einsci.htm bl.a. hans ord om en "cosmic religious feeling":
The beginnings of cosmic religious feeling already appear at an early stage of development, e.g., in many of the Psalms of David and in some of the Prophets. Buddhism, as we have learned especially from the wonderful writings of Schopenhauer, contains a much stronger element of this.
The religious geniuses of all ages have been distinguished by this kind of religious feeling, which knows no dogma and no God conceived in man's image; so that there can be no church whose central teachings are based on it. Hence it is precisely among the heretics of every age that we find men who were filled with this highest kind of religious feeling and were in many cases regarded by their contemporaries as atheists, sometimes also as saints. Looked at in this light, men like Democritus, Francis of Assisi, and Spinoza are closely akin to one another.
How can cosmic religious feeling be communicated from one person to another, if it can give rise to no definite notion of a God and no theology? In my view, it is the most important function of art and science to awaken this feeling and keep it alive in those who are receptive to it. som New York Times Magazine bragte i 1930, hvor Einstein (født 1879) må have været 51 år gammel.
Ligeså synes der for mig ikke at være lang afstand til Aldous Huxley's ord i "The Perennial Philosophy" fra 1945 om "en guddommelig virkelighed", hvor udtrykket: "guddommelig" jo i hvert fald ikke skal forstås antropomorft (med menneskelige egenskaber). På det tidspunkt havde Albert Einstein endnu 10 leveår foran sig, men om de to nogensinde mødtes, ved jeg ikke.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|