|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
510
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Citaters pålidelighed.
|
Hej Arne.
Jeg stødte første gang på citatet (i en næsten identisk udgave) i en af biografierne om Einstein, og så vidt jeg husker, stammer det fra et brev til hans nære ven gennem mange år, den tyske fysiker Gustav Bucky. Den version, der mest citeres i dag, stammer fra et interview med Einstein af Peter Bucky, Gustav Bucky's søn, som jo kendte Einstein privat, så oversættelsen er muligvis hans.
Det fulde citat lyder i øvrigt: "The most beautiful and most profound religious emotion that we can experience is the sensation of the mystical. And this mysticality is the power of all true science. If there is any such concept as a God, it is a subtle spirit, not an image of a man that so many have fixed in their minds. In essence, my religion consists of a humble admiration for this illimitable superior spirit that reveals itself in the slight details that we are able to perceive with our frail and feeble minds." Det sætter jo straks citatet i et lidt andet lys end den gængse forkortede udgave.
Problemet med Einstein citater er, at han har valgt at sammenligne sin følelse om kosmos med det religiøse begreb, og det misforstås af mange, som opfatter det som om at Einstein var religiøs i den almindelige opfattelse af ordet. Einstein var selv klar over problemet, og understregede flere gange, at det var umuligt at forklare religiøst troende mennesker forskellen. I en biografi fra 1973 af Hoffman og Dukas siger han direkte: "The religious feeling engendered by experiencing the logical comprehensibility of profound interrelations is of a somewhat different sort from the feeling that one usually calls religious. It is more a feeling of awe at the scheme that is manifested in the material universe."
Men alle hans protester til trods, bliver han både taget til indtægt for Jehovas Vidner, kreationismen, pantheismen, jødedommen, kristendommen, new age religioner, ateismen og mange andre bevægelser. Men Einstein ville ikke sættes i bås hos nogen organisationer, for han fandt kun forståelse for sine tanker hos andre forskere, der havde den samme følelse af ydmyg beundring for universets lovmæssighed og kompleksitet, og en aldrig hvilende nysgerrighed efter at afdække mysterierne.
Einstein var rendyrket determinist, og var til sin død overbevist om, at kvantemekanikkens tilfældighedsprincip var en illusion, der dækkede over et dybere kausalt univers. Af samme grund afviste han kategorisk forestillingen om, at mennesket havde en fri vilje, men det er en helt anden historie.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
