annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
Mad for sjov
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 510 gæster og 47 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Citaters pålidelighed.


Det er en yndet debatteknik at citere kendte mennesker som støtte for sine synspunkter. Men hvor meget er sådanne citater egentlig værd i en argumentation? Repræsenterer de pålidelige udsagn eller beviser for synspunktet? Desværre ikke. I realiteten er de ofte mere vildledende end vejledende, og de kan slet ikke tillægges nogen absolut sandhedsværdi. Lad os se lidt på, hvilken værdi citater egentlig har, og hvilke fejlkilder der præger dem.

Ethvert nogenlunde modent menneske kan se tilbage på et liv, hvor man har udviklet sig og skiftet mening om mange ting. Vi er alle kommet med udtalelser, som vi ikke vil stå ved i dag, fordi vi er blevet klogere. Kendte mennesker og forskere er ingen undtagelse.

Problemet er blot, at deres udtalelser ofte bliver skrevet ned og husket længe efter de har skiftet mening. Citaterne har fået deres eget liv som memer, og den stakkels ophavsmand må kæmpe en forgæves kamp imod sine egne tidligere udtalelser. Hvis de passer ind i nogens tankegang, vil de fortsat blive taget til indtægt for personens holdning, uanset hvor ofte ophavsmanden forsøger at korrigere det.

Einstein er et typisk offer for denne tendens. Eftersom han blev verdenskendt som særligt begavet som ganske ung, er hans ungdoms udtalelser blevet misbrugt til det utroligste. Jehovas Vidner tager ham som bevis for, at "verdens klogeste mand" tror på Gud. Hans samtaler med Bohr (som også var ateist), hvor de begge bruger begrebet gud som metafor for universets lovmæssighed, bliver taget bogstaveligt. Når Einstein taler om en "kosmisk religion" til erstatning for religiøs tro, så overser man med vilje hans forklaring af, hvad han mener, og omtaler det som en religion på linie med gudstro, o.s.v.

Sjældent hører man Einstein citeret for, at "indkomstskatten er det mest uforståelige i denne verden", men begavede mennesker har jo også humor, og mange af deres citater er faktisk blot kvikke bemærkninger fremsat i sjov til lejligheden, og slet ikke udtryk for deres indstilling. Men det forhindrer ikke fanatikere i at bruge citaterne som "bevis" for et "åndeligt fællesskab" med de pågældende.

Ikke alle kendte mennesker er gode til at udtrykke sig i sproget, og ord opfattes desuden forskelligt af mennesker med forskellig baggrund. En anden yndet teknik er derfor, at nøjes med citatet og ignorere den sammenhæng, det er fremsat i, og som ofte giver det en helt anden mening. Derved bliver det faktisk til citatfusk, hvis man tolker det i modstrid med ophavsmandens intentioner.

Et tredie problem er, at citater ofte er oversat fra andre sprog, tit endda gennem flere led. Enhver professionel oversætter kan bekræfte, at det som regel er umuligt at oversætte begreber præcist, for de dækker forskellige områder på hver sit sprog, og tit eksisterer der ikke engang et ord med samme primære betydning på det andet sprog.

Et fjerde problem er, at mange af de brugte citater stammer fra filosoffer. Men filosoffer (og teologer) er ikke sandhedsvidner. De er lige så uenige om deres tankespind, som verdens mere end 5000 religioner er uenige om gudsbegrebet, og selv om nogle af dem bygger på hinandens subjektive opfattelser, så er det kun tilfældige modestrømninger, og ikke tale om virkelighedsbeskrivelser.

Summen af alle disse fejlkilder viser, at citater har meget ringe værdi i en argumentation, og hvis de skal tages som udtryk for en persons virkelige holdning, så kræver det både et grundigt kendskab til den pågældendes samlede historie, samt at citaterne er af nyere dato, så de ikke af personen selv er blevet modsagt af senere udtalelser. Og så skal man også lige sikre sig, at citatet rent faktisk er en udtalelse af den pågældende, for mange citater bliver fejlagtigt (og ofte bevidst) tillagt personer, som aldrig har sagt dem, eller som blot selv har citeret andre mennesker, med en anden holdning.

Så når du ser korte eller lange citater anvendt i en argumentation, så husk på, at der er tale om cherrypicking, d.v.s. citater udvalgt af debattøren for at "bevise", at han har ret, uanset om disse citaters sandhedsværdi er meget tvivlsom, specielt hvis de er taget fra bøger skrevet for længe siden.

Vi bliver klogere med tiden. Så derfor har vi kasseret det meste fra de ældre filosofier og religioner, og også tankespind som Marx og Freud m.fl. hvor tiden og forskningen har vist, at de ikke er holdbare i virkelighedens verden.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Mand fundet død i skurvogn i Dragør
29/04/2024 11:39
Salling Group omsatte for rekordmange mi..
29/04/2024 11:38
Kamerafælder skal undersøge grænselan..
29/04/2024 11:31
Spaniens premierminister efter tænkepau..
29/04/2024 11:22
Danmarks håndboldherrer indleder OL mod..
29/04/2024 11:18
Nyheder fra Religion.dk