|
0
registrerede
52
gæster og
154
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Kursus i sprogforståelse, lektion 1.
|
Det sjoveste ved at følge diskussionerne på trosfrihed.dk og andre internet debatter er (for mig) ikke de mange ophidsede indlæg til forsvar for diverse syn på livet, men at studere hvordan den manglende sprogforståelse påvirker de forskellige debattørers opfattelser af hinanden. Det synes som om, at et overvældende stort flertal af deltagerne ikke forstår, hvad det er for en social "øvelse", de er i gang med, og de har åbenbart heller intet ønske om at forstå, hvad andre mennesker tænker, og hvorfor de gør det.
Når man selv har det princip, ikke at udtale sig om emner, man ikke har sat sig grundigt ind i, og suppleret med en gennemført kildekritik, så virker det komisk, at mennesker falder for hvad som helst, som de ser på tryk, hvis det kan passes ind i deres eget verdensbillede, og omvendt benægter fakta, hvis de strider imod deres opfattelse. Hvorfor denne angst for at blive klogere, for det er jo netop karakteriseret ved, at man skifter standpunkt og oplever nye facetter af verden.
Det er selvfølgelig en tidlig form for alderdomssvækkelse, for små børn svarer rask væk "det ved jeg ikke" til spørgsmål, de vitterlig ikke kan svare på. Men troende voksne vil hellere udbasunere deres fantasier om verdens beskaffenhed, end søge efter udfordringer, der kan sætte spørgsmålstegn ved deres forestillinger.
Der er selvfølgelig en psykologisk forklaring på denne ufrugtbare holdning. Der er jo et stykke arbejde forbundet med at tænke selv, mens det ikke kræver ret meget energi at lade tankerne flyde passivt, og bare efterplapre kendte filosoffers tanker i den tro, at man deler deres synspunkter.
Ved at postulere denne enighed mener man så, at man har dokumenteret, at man besidder samme klogskab som "de store tænkere", og dermed er klogere end sine omgivelser. Siden Sokrates i Platons berettelse om hans forsvarstale sagde; "Det eneste jeg ved er, at jeg ingenting ved", er det endda for mange blevet synonymt med visdom at hylde uvidenheden. Det var nok næppe det, som var Sokrates mening med dette postulat, men det er et glimrende eksempel på menneskers manglende sprogforståelse.
Ludwig Wittgenstein har beriget os med en fremragende analyse af sprogets mangler som kommunikationsmiddel. Hvis ikke vi er helt enige om, hvad et ord betyder/refererer til, så svigter kommunikationen. Sproget skal betragtes som et spil, der kun fungerer, hvis vi er enige om reglerne. Enhver, der laver sine egne regler, er ude af stand til at spille sammen med andre, som følger de af flertallet accepterede regler. (Det ser man mange tydelige eksempler på i debatten).
Claude Shannon videreudviklede dette faktum i sin kommunikationsteori, som bl.a. logikken i vore computere er baseret på. Alle, der arbejder med computere, oplever jævnligt, at der opstår konflikter i programmerne, fordi programmørerne et eller andet sted har brudt de fælles fastsatte regler, som de elektroniske kredsløb er tvunget til at følge.
Det er derfor ikke så underligt, at den sproglige kommunikation mellem mennesker medfører masser af konflikter, for vi er overhovedet ikke enige om, hvad ordene faktisk dækker over. Stupiditeten når så et højdepunkt, når man vil hævde, at ens personlige fortolkning af "reglerne" skal være gældende i kommunikationen.
Det kan den i sagens natur aldrig blive, medmindre man kan overbevise alle andre om, at ens personlige opfattelser af sproget skal gælde for alle, og at de derfor skal opgive både deres egen personlige opfattelse og den herskende konsensus om sproget. Chancerne for at gennemføre dette er, som de fleste vil kunne forstå, uhyre små. 
I næste del af mit lille kursus skal vi se nærmere på de problemer, som den manglende sprogforståelse medfører, og på de psykologiske årsager til dem. Den skarpsindige læser vil allerede ane, at jeg vil anvende praktiske eksempler fra debatten til at illustrere problemerne, og selv om nogle måske vil opfatte det som "personfnidder", så er det reelt blot relevante fakta for at belyse emnet, og for at bidrage til en bedre forståelse af kommunikationsproblemet. Jeg forudser, at flere af debattørerne undervejs med deres indlæg uafvidende vil bekræfte, at det virkelig er fakta, jeg viderebringer. 
Mvh og på gensyn
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
