|
0
registrerede
161
gæster og
59
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Kvinden i mit liv
|
Hej Hans..
Du store kineser, for en læsning - for ikke at tale om udviklingen fra loverboy'en tilbage til sanktehansen...;)
Du skr. til Arne flg.:
"jeg tror stadig ikke på at du ikke forstår et ord af det jeg skriver, blot har du opdaget at min tale er så meget anderledes end din egen tale og det du står for, som du helt sikkert har opfattet som altfavnende, nu får du så slynget et alternativ i synet (det jeg står for) som du aldrig selv har kunnet tænke dig frem til, magtet at...osv.osv.osv.". Suk...
- Du verden! Sig mig, hvorfor altid denne flom af unødvendigheder, der jo bare overbelyser mulige glasklare små pointer der ved enkle hjælpemidler ku’ gøre det så meget bedre, ja endda mere interessant? Du narrer jo alligevel aldrig debattørers indre lille psykolog, der med det samme gennemskuer et mindreværd i al dets møje.
Det er temmelig meningsløst. og på den måde kommer du jo aldrig frem til kap. 2., som måske ku' være lidt interessant, vel!
Mere interessant og sjovt hvad musikken angår, skr. du:
"Joni Mitchell: Dog Eat Dog; Ladyes of the Canyon; Shine; Wild Things run Fast; Court and Spark og Hejira, er de 6 albums, cd'er jeg har og de er nævnt i rækkefølge som jeg sætter pris på dem på nuværende tidspunkt. Mingus og Don Juan's Reckless Daugther, var for avanceret til mig endnu (og fordi det var mig sagde de i butikken, fik jeg dem byttet".
- Akkurat, jamen det er da fint nok - jeg var næsten ved at sige, at der jo bestemt heller ikke er grund til at lege avanceret (og intellektuel) ud i musikken, hvis det enkle og i mine øjne lidt banale tilfredsstiller lydbøfferne med "bushmusikken" osv.
Mingusskiven var jo en hyldest, som man måske nok skal være glad i jazz for at værdsætte. Det er lidt i stil med Thelonious Monk, hvor smukke ballader væltes lidt om på siden, og på en måde kræver en slags tilvænning, en anden form for banalitet måske.
Men tilbudet var jo ikke et eksempel på at forme musiksmag som var det et franskbrød, hvor pointen nok ikke var så svær for dig at gå ret ind i, da lyrikken på nummeret "Love" jo var en morsom silhuet af dig som loverboy i kærlighedsbox 1, kald det gerne en hyldest, ik' bassemand? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
