|
0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: UNIVERSETS GODHED
|
Det her er måske noget sludder, men så er der nok en - eller flere - der vil belære mig 
Det, jeg tænker på, er vores samlede viden og forestillinger om, hvad verden egentlig er for noget.
Naturvidenskaben fortæller os om milliarder af galakser (stjernehobe m.m.) i et rum, der til stadighed udvider sig - og har gjort det i flere milliarder år.
Vi har ingen mulighed for at forestille os noget udenfor dette rum - og heller ikke noget før udvidelsen (Big Bang) begyndte.
Dog findes der også forestillinger om eksistensen af flere universer end "vores".
Videnskaben fortæller os også, at verden - "vores" univers - består af en bestemt mængde stof (masse) og energi - med mulighed for ændring fra den ene tilstand til den anden.
En stor del af den masse, verden består af, udsender lys - stjernerne - men man har fundet ud af, at der må være mindst lige så meget masse, som ikke udsender lys.
Man har også fundet ud af, at der eksisterer noget, som kaldes antistof (en slags spejlbillede af stof).
Så er der noget med tyngdekraften, som fortsat er en gåde for videnskaben, men måske afklares det med tiden.
Videnskaben opererer også med flere dimensioner end det tre-dimensionale rum (højde, bredde og dybde) plus tid - vist nok via abstrakt (matematisk) tænkning - og vist nok også med at lige linjer alligevel krummer - eller noget i den retning.
Og der er meget mere, men alt i alt tegner naturvidenskaben et imponerende, svimlende, ufatteligt og forvirrende billede af, hvad verden ER, synes jeg.
Videnskaben har været fantastisk nyttig for os mennesker - lige siden vi fandt ud af at beherske ilden og at fremstille nyttige værktøjer, men den kan ikke sige ret meget om det enkelte menneskes skæbne.
Her hersker et totalt uoverskueligt og enormt årsag/virkning kompleks, som gør, at det reelt - for os - er tilfældigt, hvad der sker.
Så naturlove og tilfældighed er vel livsbetingelser, vi alle indser, at vi må bøje os for.
Men vi mennesker har jo også følelser, fornemmelser og intuitioner.
Glæde, sorg, fortvivlelse, håb, tillid, mistro, oplevelser og anelser - og tillige visioner, idéer, fantasier og drømme - samt indlevelsesevne, medfølelse, sympati og kærlighed.
Og dertil kommer jo, hvad vi har fortrængt fra bevidstheden (ofte fordi det var ubærligt), vores kollektivt ubevidste, arketyper - og hvad ved jeg.
Og så kunne man måske godt vende det hele på hovedet og sige: Jo, vi ved meget om verden, men vi ved faktisk ikke, hvad verden (os selv medregnet) ER - og det er nok ikke sandsynligt, at vi mennesker nogensinde finder ud af dét.
Så er det, jeg tænker: Én ud af milliarder af stjerner i én ud af milliarder af galakser, Solen, har en planet, som vi kalder Jorden.
Jorden giver os alt, hvad vi har brug for.
Det eneste, vi har brug for, er at opføre os ordentligt, ikke at spolere "Paradisets Have".
Det er da et kærlighedens mirakel, synes jeg.
Og om vi så kalder dette "mirakel" for Guds kærlighed, Universets kærlighed eller ren tilfældighed - det er vel egentlig ikke så vigtigt 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
