|
2
registrerede Hanskrist
,(1 usynlig),
99
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hej Hanskrist
|
Hej Anne,
Du skriver:
- Hvorfor livet ifølge den kristne optik skulle være så dualistisk, som serotonin og Hanskrist fra hver deres lejr påstår, er jeg aldrig blevet helt klog på. Der rækker mine filosofiske evner åbenbart ikke så langt. Citat slut.
Kristne ville aldrig nøjes med at se mennesket som værende en del af verden/kosmos/universet. Kristne ser altid sig selv også som Herre over verden/kosmos/universet. Altså vi kristne har en personlighed, hvor verden er en del af os og vi ikke en del af verden/kosmos/universet. Kosmos/universet/verden/naturen er indskrevet i dig Anne på en sådan måde at de er en del af dig og du ikke en del af dem, vi taler om mikrokosmos.
Den form for monisme jeg er kritisk overfor, og hvor jeg gang på gang hævde at dualismen er en højere sandhed for mennesket, er denne form for monisme:
For videnskabsmanden er holisme den opfattelse, at alle fænomener i universet udgør et ubrydeligt hele af indbyrdes påvirkninger, som en dag vil kunne samles i en enkelt teori, en teori der præcist beskriver sammenhængen mellem rum-tid-energi-stof og kræfter, og som jeg personligt har døbt STEM-force teorien (Space-Time-Energy-Matter). Citat slut (Ole Bjørn 06/07/08 09:48 AM). Citat slut.
Her forklares mennesket som en del af universet. Men den selv samme videnskabsmand der forklarer at vi er en naturlig del af universet, han har lige i forbindelse med sin teori haft universet for sig, for sig selv. Så han lever altså ikke selv op til at være en del af universet, for i forbindelse med sin teori ser han universet som blot en del af sig selv. Det sidste forhold er vi enige med ham i, blot er vi kristne bevidste om det.
Mennesket har en jeg-hed, personlighed i Kristus, der gør at vi står over og udenfor naturen (fordi vi i Kristus har del i ubegrundet frihed (i denne ubegrundede frihed har vi ånden/intelligensen siger Paulus)). Mennesket er også natur, men ikke kun natur. Vores nye Jeg-hed i Kristus er fri og ikke en del af noget. Vores personlighed og jeg-hed i Kristus, er udenfor verden/kosmos/universet, vores jeg-hed i Kristus er spirituel og det invaderer verden/kosmos/universet, det naturlige, naturens orden (og den sociale darwinstiske hakkeorden lige så vel) og vores jeg-hed i Kristus har mål, mening og ubetinget værdi i sig selv suveræn og uafhængig af alt andet, vores jeg-hed, personlighed, i Kristus, er et hele, en totalitet, og ikke en del eller part af noget som helst, ej heller naturen/verden/kosmos/universet.
Kosmos og naturen, er en del af mennesket lige såvel som mennesket i naturvidenskaberne opfattes som blot en del af naturen, kosmos, naturens orden.
Mennesket er kun et siv, det svageste i naturen, men det er et siv der tænker... thi det ved, at det dør, og kender den magt, universet har over det, medens universet selv intet ved herom. Blaise Pascal.
Om det tænkende siv:
for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer.
Som vi allerede ser i 1. Mosebog er mennesket sat til at navngive og hersker over naturen. Mennesket er ikke i et og alt blot en del af naturen/verden/kosmos/universet. Vi er sat ”over for” naturen som navngiver, takket være vores sproglighed som skyldes at vi er til i ubegrundet frihed overfor naturens orden og nødvendighed. Mennesket har frihed og valg, og kun deri kan vi vandre i ånden.
Naturvidenskabsmænd, også medicin materie, lægerne, vil gøre mennesket til en del af naturens orden, de vil indlejre os i naturen. De forstår ikke at den menneskelige personlighed, vores jeg-hed i Kristus er sat i ubegrundet frihed, som giver os et valg endda et åndeligt valg, et forstandigt valg, så vi kan vandre i ånden, og ikke er tvungne til at følge naturens orden eller den social darwinistiske/evolutionsbiologiske sociale orden/hakkeorden. Mennesket kan vende op og ned på naturens orden.
Altså den monisme der opfatter mennesket som blot en del af naturens orden er jeg modstander af, og her siger jeg at dualisme er en højere form for sandhed når mennesket skal forklares og forstås, nøjagtig som vi finder det så udtalt i kristendommen.
Naturvidenskabelig forståelse af mennesket er rasende interessant og jeg har den største respekt herfor og er på alle måder tilhænger heraf, men det forklarer ikke mennesket fuldt ud og da slet ikke vores jeg-hed i Kristus, vores spirituelle personlighed som er noget vi invaderer verden/universet/kosmos og naturen med. Hvor kosmos er den en del af os og vi ikke en del af kosmos.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
