|
1
registreret Arne Thomsen
72
gæster og
105
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Fred i sindet.
|
Kære Jan (serotonin).
Ind imellem siger du noget frygteligt sludder, og andre gange rammer du klokkerent. Dit indlæg igår (#757) hører til de sidstnævnte. Kunne man bibringe alle mennesker denne forståelse, ville det give de fleste mennesker fred i sindet, og resten ville få god hjælp til at komme over de sorger, som ikke helt kan undgås i et menneskeliv.
Jeg tror ikke på begrebet skyld. Jeg forkastede det allerede som barn, da det gik op for mig, at årsagen til enhver begivenhed er en kæde af forudgående begivenheder, som vi sjældent har haft indflydelse på. Det eneste, vi til en vis grad har indflydelse på, er vore reaktioner på begivenhederne. Når man forstår dette, og øver sig i at forstå sine egne reaktioner, bliver vrede og raseri, skuffelse og selvmedlidenhed, had og jalousi o.s.v. kun til flygtige følelsesudbrud, der hurtigt erstattes af en forståelse, som igen udløser en lettelse og ofte også den fred i sindet, som kun forståelse kan give os.
Begrebet skyld er det værste ved de religiøse dogmer. Det er jo det samme som at placere ansvaret for en begivenhedskæde på et tilfældigt led i kæden. Derved slipper man for at forholde sig til de forudgående begivenheder, men det medfører så også, at man retter en falsk beskyldning mod et andet menneske for at være ansvarlig for en begivenhed, der måske var uundgåelig.
Det jeg finder mest sympatisk ved kristendommen er, at skønt den som alle andre religioner anerkender og accepterer begreberne synd og skyld, så fjerner den i samme hug det meste af ansvaret for disse synder gennem dogmet om korsfæstelsens formål og dogmet om Guds tilgivelse af alle synder.
Inddirekte tager den postulerede skaber dermed selv ansvaret for begivenhederne (det manglede da også bare), og det postulerede efterliv bliver derfor ikke en trusel om straf til synderne men et ubetinget løfte om tilgivelse og paradis.
Det kan stærke religiøse magtorganisationer ikke rigtigt bruge til noget i deres ønske om at styre andre mennesker, så de bibeholder derfor truslen om straf i deres religiøse fortolkninger. Så er det ret underordnet om man kalder den skærsild, helvede, harmageddon eller karma, for det er intet andet end at udnytte menneskets frygt for det ukendte.
Men moderate kristne og ateister, som foretrækker tilgivelse og medfølelse fremfor had og raseri kan leve uden angst for straf og dermed have fred i sindet, selv om vi "synder" hist og pist. Forståelse er til hver en tid bedre end religiøs og moralsk fordømmelse.
Mvh
Ole Bjørn ;)
|
|
|
|
