|
1
registreret
(1 usynlig),
277
gæster og
163
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Hej jmp.
|
Jo, på en måde giver du jo et meget godt billede af mennesket, men hvad vil det mene at knytte sig, og hvad er det vi knytter os til?
Ofte så er det jo et billede vi knytter os til. Et billede som skulle give os den skønhed og kærlighed vi så meget længes efter, og når dette billede ikke lever op til vores forventninger, så er det vi oplever smerten, og vi bliver vrede fordi vi ikke har fået det vi gerne ville have, og den skønhed og kærlighed som billede repræsenterede, frembringer så måske had fordi det ikke kunne forblive det billede som vi havde i vores forestilling.
Det vi kalder den ydre virkelighed forandre sig jo konstant. Og hvis vi i vores indre har en bestemt opfattelse af hvordan det ydre skal optræde for at vi bliver tilfredstillet, så bliver vi jo skuffet gang på gang, og vi bliver såret, og vi fortrænger så vores smerte, og lærer så at forsvare vores sårbarhed. Men i første omgang så var det os selv der skabte smerten, og vi bevæger os så ind i en ond cirkel, hvor vi hver gang smerten begynder at trænge sig på vores bevidsthed, laver nogle nye billeder som kan lindre smerten, og vi søger så tilfredstillelse igennem det billede vi opfatter.
Vi har et billede som repræsentere det at elske og blive elsket, men billedet repræsentere også adskillelse, fordi vi ser os som adskilt fra den kærlighed vi længes efter at opleve.
Egentligt er det meget enkelt, fordi det vi inderst inde ønsker at opleve, er, oplevelsen af eenhed, at være forbundet. Men vi holder samtidig fast i de billeder vi har dannet igennem vores "fortid", som har givet os en form for identitet. Billedet kan ses som en form for collage, hvor vi hvergang der opstår et hul putter et nyt billede ind som vi kan identificere os med, og hullet kunne måske være det vi tror er tomhed, men som faktisk er bevidstheden om kærligheden. I starten er det smertefuldt at give slip på alle billederne, men nu flere billeder vi giver slip på, nu mere bevidsthed kommer vi til at opleve.
Vores bevidsthed er overskygget af alle vores smertefulde billeder, og ja, når vi åbner os op så er vi sårbare i starten, men vi finder på et tidspunkt ud af, at det var os selv der sårede os selv, fordi vi fornægtede kærligheden i os selv.
Fred er det samme som nuet, for der kan ikke være konflikt eller frygt tilstede i nuet, så jeg ville da mene at det nu er meget "korrekt" at bestræbe sig på at få fred i sit sind. Hvis man er tilstede og nærværende, så dømmer man heller ikke alting, men man acceptere blot det som er, og man tager så udgangspunkt i den fredelige tilstand som accept bringer med sig, og handler så derfra.
|
|
|
|
