|
1
registreret Hanskrist
215
gæster og
25
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Ånderne kan godt lide ABBA
|
Kære Jerry.
Tak for dit ramsaltede indlæg, hvori du afviser såvel Ole Bjørn’s som mine synspunkter. Det kan du naturligvis være i din gode ret til at gøre, eftersom du synes at mene, at du henholder dig til virkeligheden og til sund rationel tænkning.
Her kan vi godt mødes i en fælles afvisning af de såkaldte ånder, som det ellers er så moderne at tro på. Naturligvis tør jeg ikke sige i fuld alvor, at sådanne ånder eller poltergeister ikke eksisterer, thi man skulle i så fald kunne føre bevis for sin påstand. Og at føre bevis for, at noget ikke eksisterer, lader sig nu engang ikke gøre, hvis det er sædvanlig ædruelig logik, man lægger til grund.
Det eneste, som jeg personligt tør sige, er, at jeg ikke tror på ånder, ligesom jeg heller ikke tror på Gud, Fanden, Ærkeenglen Gabriel eller andet himmelsk fjerkræ. Dette beror på et valg, og nærmere kan jeg ikke komme det. Når du selv kalder dig ateist, skyldes det også et valg – og intet andet – thi du er ikke i stand til at føre et logisk bevis for, at Gud ikke eksisterer.
Når vi derimod kommer til spørgsmålet om ESP (EkstraSensorisk Perception), altså bevidsthedsfænomener, der foreligger for én uden at være kommet frem til bevidstheden via de sædvanligt kendte sanser, er forholdet et andet. Her står vi nemlig med en forskning, som Ole Bjørn har nævnt det i sit indlæg, og du kunne for eksempel gøre dig den ulejlighed at låne professor J. B. Rhine’s bog ’The Reach of the Mind’ på biblioteket. På dansk hedder den ’Sjælens Evner’, og den blev udgivet på Hagerup i 1949.
Denne forskning efter helt tradiotionelle metoder har givet resultater, som man kan sige er i strid med din sunde fornuft. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er den videnskabelige metode eller din sunde fornuft, der er noget i vejen med.
Allerede før du blev født, blev man nødt til at sætte spørgsmålstegn ved den sunde fornuft. Det er for eksempel sund fornuft, at et fysisk forsøg nødvendigvis må foregå i et rum. Og et rum har vi lært at beregne volumen af allerede under vor skolegang. Det har tre dimensioner: Længde bredde og højde.
Hertil kommer, at et fysisk forsøg skal forstås i tid, således at det, der sker, er virkninger af årsager, der ligger tidligere på tidslinien. Derfor skal vi bruge talsæt på fire, når vi for eksempel skal beskrive boldens opførsel i en tennismatch i en hal: Afstanden fra gulvet, afstanden fra endevæggen, afstanden fra sidevæggen og tidspunktet, da bolden var i et punkt angivet med de tre rumkoordinater. At bolden flyver af sted, har som årsag et slag, der ligger forud for det tidspunkt, hvori den rammer modstanderens ketcher.
Men i 1927 blev Niels Bohr nødt til at sige, at de kvantefysiske forsøg ikke foregår i et sådant rum, som vi fornuftsmæssigt har lært at beregne. Han brugte i stedet et kunstord, som var ’koordinatrummet’. Meningen hermed var at sige, at denne særlige form for rum ikke havde de tre sædvanlige dimensioner: Længde, bredde og højde. Det havde andre dimensioner, og disse var lig med de frihedsgrader, som kvantefysiske forsøg viste, at elementar-partiklerne havde.
Partiklerne kunne så at sige opføre sig i strid med vor dagligdags sunde fornuft. De kunne for eksempel gå baglæns i tiden, og derfor måtte man sige, at den lineært fremadskridende tid, som vi oplever, ikke var tilstrækkelig i forståelsen af kvanteforsøgene. Derfor opererede man med noget, som man kaldte ’imaginærtiden’, og moderne teoretisk kosmologi er inde på, at imaginærtiden er mere fundamental for beskrivelsen af universet end vor dagligdags lineære realtid.
Derfor kan det ikke nytte noget, at du med rød skrift understreger: »Fremtiden eksisterer IKKE. Kan ikke forudses. Men kommer!« (Citat slut).
Dette er muligvis udtryk for din sunde fornuft, men det har været i strid med videnskabeligt velfunderede grundsætninger fra før, du blev født. Thi videnskabeligt set er man nødt til at regne med tiden som noget, der ikke kan ses isoleret fra rummet. I en partikel-accelerator kan en partikel vekselvirke med en anden partikel, som den – set alene i realtiden – selv er med til at danne på et senere tidspunkt.
Her må imaginærtiden med ind i billedet, og så er der ikke tale om noget fornuftstridigt, fordi imaginærtiden ikke kan skelnes fra andre retninger i rummet. Ligesom man kan bevæge sig såvel forlæns som baglæns i rummet, kan man også gøre det i imaginærtiden. Hvis dette skal anskueliggøres i en matematisk form, kan man gøre det ved at tegne vor oplevede realtid som en ret linie, der kun løber én vej, og imaginærtiden som en ret linie, der står vinkelret på realtidslinien. Og på denne imaginærtids-linie kan man som nævnt bevæge sig såvel forlæns som baglæns.
Du stiller spørgsmålstegn ved eksemplet med Emanuel Swedenborg og spørger, om jeg er sikker på, at der ikke er tale om en efterrationalisering. Dette kan ingen af os tage endegyldigt stilling til i dag, hvor så lang tid er forløbet.
Det eneste, jeg tør sige, er, at eksemplet ikke lader sig udelukke ud fra videnskabeligt teoretiske overvejelser. Dels har Rhine’s forskning vist, at clairvoyance ikke er et rent fantasiprodukt, og dels arbejder frontlinieforskningen inden for den teoretiske kosmologi med betydeligt flere dimensioner end de fire, som vor dagligdags sunde fornuft indeholder.
Den sunde fornuft – for eksempel repræsenteret ved Albert Einstein – afviste på Solvey-konferencerne i 1920-erne Niels Bohr’s påstand om quantum entanglement som fortænkt hjernespind. Imidlertid gav Aspect’s forsøg i juni 1982 Niels Bohr medhold. Vi lever i et univers med flere dimensioner, end vi er i stand til at erkende fornuftsmæssigt, og disse ekstra-dimensioner kan være genveje mellem fænomener, som vi ellers opfatter som adskilte i vor sunde fornufts rum- og tidsdimensionalitet.
Det er derfor ikke i modstrid med den teoretiske kosmologi at forestille sig, at det som vor kollega Kurt kalder det, som vi har mellem ørerne, nemlig vor egen bevidsthed, har flere frihedsgrader end dem, der følger af den dagligdags sunde fornuft. Derfor finder jeg ikke grundlag for at afvise Swedenborg-eksemplet og eksemplerne fra folkemindeforskeren H. P. Hansen. Sorry, Jerry!
Hvis jeg skulle være så ubeskeden at inddrage mine egne erfaringer, vil jeg sige lige ud, at telepatiske bevidsthedsoplevelser hører med til min dagligdag. Dette kan du jo naturligvis afvise, men så må du begrunde din afvisning med andet og mere end din sunde fornuft, thi den trænger i høj grad til et hovedeftersyn.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
