|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: ISLAM SET SOM MEMEPLEX
|
Hej Ole!
Tak for dine gode forhåbninger til udbredelsen af det ”anti-islamiske memeplex” jeg har oversat til dansk og udlagt første del af her på Trosfrihed, der således bliver et slags mini-laboratorium til afprøvning af dets memetiske effektivitet.
Som jeg skrev i indledningen, findes der en hel del konkurrerende videnskabelige modeller til beskrivelse af kulturel forandring/evolution, der er udviklet i analogi med den Darwinistiske evolutionsteori, idet de bygger på de samme fundamentale mekanismer: Variation, reproduktion og selektion.
Du henviser til en alternativ model, der måske kan være nyttig for at forstå fremkomsten af religioner, en analogi til begrebet ”software-patch” der anvendes inden for computer-videnskaben i betydningen en slags hurtig nødløsning (lappeløsning) på en logisk fejl (inkonsistens) i et computerprogram.
Uden helt at ville afvise at en sådan analogi kan være nyttig når det gælder forståelsen af et så mærkværdigt fænomen som religion, så indeholder denne analogisering til informationsteknologien efter min opfattelse nogle fundamentale problemer.
I forsøget på at løse ”bevidsthedsproblemet” er det blevet foreslået, at bevidstheden forholder sig til hjernen som et program (software) til en computer (hardware).
Funktionalisten Putnam hævder således, at materien (hjernen) er hardware – der kræver software for at virke. Gennem læring dannes vor software. Herefter bliver de bevidsthedsmæssige indre følelsesmæssige oplevelser en slags biprodukter, effekten af forskellige programmæssige tilstande.
Denne model er blevet kritiseret af blandt andre den amerikanske filosof John Searle der benægter, at paralelliteten holder, idet han mener at et program er ren syntaks, og at det følgelig er blind symbolmanipulation. I modsætning hertil involverer bevidsthed ifølge Searle også semantik – mening og forståelse. Searle illustrerer forskellen med et tankeeksperiment, som er blevet kendt under navnet ”the chinese room argument”.
Efter min mening er problemet grebet forkert an. En fysisk materie, som skal kunne være basis for bevidsthedsfænomener, må nødvendigvis skulle opfylde nogle rent principielle betingelser: Hjernen må være opbygget af nogle særlige enheder, som nok er fysiske, men som også er karakteriseret ved, at de (uden at bryde med fysikkens love) har en indre determination til deres specielle funktion som enheder for opbygningen af en materiel basis for bevidsthedsfænomener. Disse betingelser er faktisk opfyldt i vore hjerner. De er opfyldt i hjernernes biologiske struktur der har en biologisk historie – noget som de nuværende computerprogrammer ikke har.
Så vidt jeg kan se skal forklaringen på religionens fremkomst i ”software-patch”-modellen forstås som en slags ”nødløsning” på dødens problem. Døden bliver et problem fordi vi instinktivt er ”programmeret” med en meget stærk selvopholdelsesdrift. Døden er en forhindring som selvopholdelsesdriften ikke kan overvinde – et eksistientielt grundvilkår som bliver et problem for selvreflekterende væsener med sprog og logik – personer som os.
Problemet har ingen løsningen når verden forstås materialistisk/logisk. Døden kan alene overvindes ved at konstruere en alternativ usynlig parallel verden der ikke er materialistisk og ikke styret af logikkens love. Religionen kan ses som en sådan fantaseret konstruktion der principielt unddrager sig falsifikation qua empirisk observation, sprog og logik. I hvert fald så længe den ikke udbreder sine forklaringer til forhold i den fysiske verden.
Dette kan forklare tilbøjeligheden til at have en religion, en tilbøjelighed som er så stærk, at den ofte benævnes ”religiøst instinkt”, hvilket selvfølgelig er noget sludder, da tilbøjeligheden for religion ikke ligger i generne. Dyrene er også udstyret med en stærk selvopholdelsesdrift, men de har intet behov for religion fordi de ikke er selvreflekterende væsener med sprog og logik og derfor stort set bundet til nuet, hvor døden ikke eksisterer og derfor ikke er et problem.
Hilsen
Ipso Facto 
|
|
|
|
