|
0
registrerede
49
gæster og
188
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Præstestillinger og folkekirkens jur. konstruktion
|
Præstestillinger og folkekirkens juridiske konstruktion
Det forekommer mig, at det måske kunne være relevant at spørge til folkekirkens juridiske konstruktion i spørgsmålet om den mere politiske (og etiske) begrundelse for, at præstestillinger er undtaget fra lovens område jfr. indlægget lidt længere nede.
Jeg har endnu ikke fundet noget materiale omkring folkekirkens juridiske konstruktion (hvis noget sådant findes?), så hvis en - evt Kristian Pedersen - kan være behjælpelig med et link el. lign., vil jeg kigge nærmere på det.
Præstestillinger er undtaget fra lovens område
Onsdag d. 23. april 2008 bringer Kristeligt Dagblad to sider om kirkens kønsskifte. Det forlyder bl.a., at kvinder er i overtal på både teologi- og præsteuddannelsen. Det betyder, at tre ud af fire præster i fremtiden vil være kvinder, hvormed diskussionen om præstens nye rolle har vundet indpas. Hvor præsten tidligere, ifølge kønsforsker Karen Sjørup, blev anset for at være Guds repræsentant på jorden og som følge heraf betød, at præsten var en mand, vil præsterollen med kvindernes indpas få en helt anden rolle.
Kirkens kønsskifte er ganske rigtigt ikke uden betydning i og med, at den autoritet manden tidligere blev tillagt er ved at forsvinde, men vejen mod ligestilling synes at være nær ved at gøre et skel mellem på den ene side præsten som en mandlig autoritet og på den anden side den kvindelige præsts ikke-autoritære men derimod formidlende og sjælesørgeriske rolle. Dermed øges risikoen for at fastholde kønsrollemønstret mellem mænd og kvinder inden for kirken frem for at fremhæve vigtigheden af den rolle, præsten i fremtiden vil få uanset, om der er overtal af kvinder eller mænd på teologi- og præsteuddannelserne.
Det er bemærkelsesværdigt, at der på 60 års dagen i den grad fokuseres på kvindens nye rolle i præstestillingen uden at nævne, at præstestillinger rent faktisk er undtaget lovens område. Det betyder, at staten har undladt folkekirken og de præstelige erhverv at være dækket ind under landets diskriminationslov. Det fremgår af kirkeministeriets bekendtgørelse 10. juli 1078:
»Bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger.
I medfør af § 11, stk. 1, i lov nr. 161 af 12. april 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder m.v. fastsættes:
§ 1. Præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund undtages fra lovens område.
§ 2. Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kirkeministeriet, den 10. juli 1978
Jørgen Peder Hansen
/Niels Holm kontorchef«
For 60 år siden blev de første tre kvindelige præster ordineret, og for 30 år siden blev folkekirken undtaget fra lovens område. Kvindelige præster, der udsættes for kønsdiskrimination ved at blive mødt med diskriminerende forbehold af mandlige kolleger, er altså ikke beskyttet af den lov, som efter demokratiets spilleregler skulle være til alles fælles bedste.
Når Kristeligt Dagblad på 60 års dagen for de tre første kvindelige præster spørger en række yngre kvindelige præster om, hvilken folkekirke de drømmer om, burde spørgsmålet på 30 års dagen for kirkeministeriets bekendtgørelse rette sig mod, om staten Danmark kan være bekendt at undtage præstestillinger fra lovens område.
Mvh
Anne ;)
|
|
|
|
