|
1
registreret
(1 usynlig),
393
gæster og
76
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hvordan var det nu med ham Jesus?
|
Hej Tros.
Ja, gik han på vandet - eller gjorde han ikke - og ligeså med alt det andet?
Videnskabeligt set er disse beretninger jo håbløst umulige, men der er nogle, bl.a. teologen Lars Sandbeck, der mener, at man skal opgive at læse Bibelen (samt Koranen osv.) bogstaveligt, men derimod som, hvad han kalder mytisk-poetisk - en digterisk fortælling - der fortæller sandheder på en måde og på områder, som det videnskabelige sprog ikke magter.
Forklaringen skulle være, at det videnskabelige sprog i det tankemønster (paradigme) der betegnes som det positivistiske, altså noget i retning af: observér, mål, udled love og efterprøv dem i eksperimenter - at dette sprog er begrænset af både sit sprogbrug, sin kultur og sin metode, hvorfor menneskets fulde forståelse af verden og fulde forståelse af egen situation i verden efterlades ubesvaret.
Det er fantastisk imponerende, hvad den positivistiske, objektive erfaringsvidenskab har præsteret - også teknologisk - men alene at se verden og egen eksistens med disse briller, er der mange, der mener, er utilstrækkeligt.
Fortælling, digtning, kunst og fantasi er også en del af verden, og siger også noget om verden og vores egen eksistens på områder, som videnskaben på forhånd har udelukket sig fra.
Og når der f.eks. i Matthæus-evangeliets kapitel 17 (Forklarelsen på bjerget) fortælles om en lysende sky, der taler, så er det vel et poetisk menneskeligt forsøg på at fortælle noget, der egentlig ikke umiddelbart kan fortælles på menneskesprog - og da slet ikke i videnskabeligt sprog.
Ikke desto mindre eksisterer visionen, synet, idéen, fantasien faktisk netop sådan her i verden - og har nu gjort det i omkring et par tusind år - tilsyneladende ude af stand til at uddø i menneskers bevidsthed - måske fordi det har noget med menneskets arketypiske primærprocesser at gøre.
De visioner er ikke noget værd, når det gælder at flyve med en raket til månen, men de er ikke ligegyldige, når vi mennesker ser os selv og vores liv i forhold til denne klode, til månen og i forhold til menneskelig teknologi i fri udfoldelse.
Og for nu at vende tilbage til den fantastiske fortælling om at Jesus gik på vandet i Matthæus-evangeliets kapitel 14 - og at Peter også gjorde det - indtil han mistede tilliden og sank i - så kunne jeg da meget vel acceptere, at det alene er et forsøg på at vise Jesus' styrke (og Peters tillid), og altså ikke behøver bogstaveligt at være foregået.
Men samtidig vil jeg da hævde at hvis Gud - Den Hellige Treenighed - har skabt verden - og altså også naturlovene, så kan Gud vel også for sit eget og Peters vedkommende midlertidigt ophæve dem igen.
Det kan man så ateistisk vælge at afvise som løgn og bedrag.
Men man kunne vel også vælge at se det som et menneskeligt forsøg på at nærme sig verdens sande væren og den mulige sandhed bag denne væren.
Man kan også hævde at verden ikke er skabt, men altid har været, men det er vel egentlig endnu mere ufatteligt.
Man kan også tage Bibelen bogstaveligt (Verden skabt på 6 dage osv.), men man kan altså også vælge at læse Bibelen (Koranen osv.) som en særlig form for mytisk-poetisk sandhed.
Det sidste er vist nok tilfældet for et meget stort antal af folkekirkens præsters vedkommende - men ikke for de almindelige mennesker, der interesserer sig for kristendommen.
Lars Sandbeck mener, at det er årsagen til, at stort set ingen i dag gider at lytte til præsterne.
Det har han skrevet en bog om: Fantasiens Gud, forlaget ANIS, 2006.
Den er, synes jeg, næsten uudholdelig tung at læse for os almindelige mennesker, men en kritik af bogen på internettet http://www.jernesalt.dk/sandbeck.asp,
skrevet af Jan Jernewics, givet et meget godt indblik.
Den fylder "kun" 20 sider udprintet 
Så hvordan det nu var med ham dér Jesus (og alle de andre), det tror jeg ikke rigtig, der er nogen, som evner at svare på
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
