|
0
registrerede
49
gæster og
189
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: tros
Emne: Re: Hvordan var det nu med ham Jesus?
|
Jeg fandt på Religion.dk dette indlæg fra en, som har brugernavnet 'dot':
Jeg indsætter fra et tidligere indlæg:
Man må tilstå Kristus helt specielle evner, idet han ifølge overleveringen kunne foretage spadsereture på vandet, kunne gøre døde levende, helbrede syge og andre ting, som almindelige mennesker ikke kunne.
Hans død, genopstandelse og tur til en himmel er utroligt spektakulære tildragelser, som jeg gerne ville have været vidne til.
Det ville have været meget mere hensigtsmæssigt for sandheden, om inkarnationen først havde fundet sted i vore dage, idet vi da ville have haft en helt anden mulighed for at få verificeret disse mærkværdige hændelser.
På den anden side er der de mange milliarder mennesker, som aldrig fik noget at høre om denne Kristus.
De hidtil ældste stenredskaber fremstillet af fortidsmennesker er 2,5-2,6 mio. år gamle og fundet i Etiopien.
Pudsigt er det, at inkanationen først kom ca. 2.400.000 år efter disse menneskers tilstedeværelse på jorden, som i øvrigt menes at være blevet skabt for 4.500.000.000 år siden.
Og den himmel som Kristus drønede op(?) til, hvor er den mon? Astronomer, der i dag har kendskab til universets tilstand i lysårs afstande, er ikke stødt på den. Nå, denne tankegang vil nok blive betegnet som naiv – men alligevel?
Hele denne tankegang om, at én gud (virkelig den eneste) skulle have udset sig jorden, dette sandskorn i forhold til universets ubegribelige uendelighed, til det sted, hvor han(?) ville manifestere sig, er grotesk.
Det hele kommer af, at menneskene (nogle af dem) ikke synes, at de kan klare livet og døden uden denne given sig hen til det metafysiske for der at finde den for dem så nødvendige styrke.
Er dette totalt uinteressant?
Går dette for tæt på?
Er mine udsagn kun infantile ligegyldigheder - og i bekræftende fald hvorfor?
Nu er dette indlæg nok ikke det mest sofistikerede; men det er af interesse for mig at vide, om disse mystiske beretninger om Jesu adfærd skal tages for pålydende af de stærkt troende – og for så vidt da også af de svagt troende – eller om de er mytiske overleveringer i lighed med folketroen på nissers og jætters overnaturlige formåen.
Jeg kan se, at 'dot' har fået nogle tågede svar fra Hanskrist. Det er svar som lyser langt væk af tilbøjelighed til at tale udenom med de for ham sædvanlige omsvøbskommentarer og henvisninger til Schweizer, Jung, Freud og naturligvis hans forgudede Paulus.
Men det er da besynderligt, at disse rettroende kan gå helt op i en spids i debat om petitesser i både GT og NT, når de tilsyneladende er helt indifferente i spørgsmålet om det troværdige i Jesu berettede 'liv' med de mysterier, som knyttes hertil.
Især er fortællingen om opstandelsen efter at have været i forrådnelse og den efterfølgende himmeltur så spøjse, at det må kræve en sublim eksegetisk evne og en blind apologetisk indstilling at fordøje dem.
|
|
|
|
