annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15834501
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2395459
Et andet syn 2000662
Åndelig Føde 1586829
Jesu ord 1532710
Galleri
Mad for sjov
Hvem er online?
2 registrerede Hanskrist ,(1 usynlig), 113 gæster og 235 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: serotonin
Emne: Re: Hej jmp.

Når jeg forsøger at definere mig selv udfra fortiden, ja, så er det jeg tænker og identificere mig med tanken fra fortiden.

Og jo, fortiden er indbegrebet af adskillelse.

Når jeg spørger "HVEM ER JEG" så har mit sind en hel masse ideer om hvem jeg er, men disse ideer er alle baseret på fortiden, og hvis jeg længe nok blot tillader mig selv, ikke at reagere på disse ideer, ja, så kommer der et kort glimt af at være opleveren bag oplevelsen, eller bevidstheden der er bevidst om sig selv, eller den blotte væren uden nogen søgen efter noget der kan definere den jeg er(det formløse).

De korte oplevelser af fuldkommen indre fred og vished, de præger mere og mere min "dagligebevidsthed", og det giver en hel anden måde at være i verden på, fordi jeg ikke hele tiden stræber efter at definere mig selv igennem sindets forestillinger og ideer(formen, fortiden).

Når vi kan være i forbindelse med den indre universelle bevidsthed, så afspejler denne bevidsthed sig også i det vi ser i vores medmennesker, og med hensyn til tillid, ja, så bygger sand tillid ikke til form men til indhold.

Det vi ser i andre mennesker er det vi ser i os selv, og det vi ser i os selv, er det vi ser i andre mennesker. Det er nu ganske ganske enkelt, men de blokeringer vi har i os selv, ja, de viser vores egen uvillighed til at tilgive, og vi holder så fast i vores stagnerede illusoriske billede af os selv og verden og medmennesker.

Sand kærlighed er den fuldkomne tillid til livet, og hvis jeg indeholder den sande kærlighed, ja, så må alt liv også indeholde den sande kærlighed. At kunne se livet i et andet menneske, det fører automatisk til en oplevelse af fuldkommen tillid.

Hvem er jeg? Og hvem er du?

På overfladen(formen) er vi forskellige, men det vi indeholder vil altid være livet selv, og derfor er vores sande natur hellig.

Vores eneste afhængighed er, at vi er i forbindelse med livet(nuet), og ikke fornægter det.
Seneste indlæg
Kristi himmelfart
af Hanskrist
10/05/2024 10:26
Vigtige præciseringer
af somo
09/05/2024 14:19
Min ”religion”
af Arne Thomsen
08/05/2024 22:42
Blanke sider
af Tikka
08/05/2024 13:37
Hilsner
af Hanskrist
06/05/2024 13:33
Nyheder fra DR
Unicef: 100.000 palæstinensere er flygt..
10/05/2024 13:07
Russiske sabotagegrupper har forsøgt at..
10/05/2024 12:22
Nyt it-system holder Sygeforsikring Danm..
10/05/2024 12:21
Storbritanniens økonomi er ikke længer..
10/05/2024 12:10
Harry og Meghan er rejst til Nigeria for..
10/05/2024 11:47
Nyheder fra Religion.dk