|
Skribent: Anonym
Emne: Re: EN HELT NY RELIGION?
|
Du er en spøjs fætter HansKrist. Det er svært at argumentere imod de modsætninger, du selv stiller op. Hvis det skal være en diskussion for eller imod nuet, føler jeg mig på gyngende grund. Først afviser du dette begreb, nuet, og så gør du dig til talsmand for det selvsamme begreb blot under et andet navn, Kairos. Så nu kan vi diskutere et gudforladt og åndsforladt nu (som du har stillet op) i modsætning til et (det må så være et gudfyldt og åndfyldt) begreb som angiveligt for evigt vil lukke døren til dette irriterende nu, som hele tiden forstyrrer os.
Det du kalder et gudsforladt og åndsforladt nu er blot en tanke, en forestilling. Af en eller anden grund fokuserer du på dette begreb nuet som om det havde en eller anden underfuld betydning i sig selv. Jeg ved godt at jeg i et indlæg til dig engang ironiserede over dette mit ”indholdløse nu”, men det var blot en reference til din udlægning. Som med al anden ironi kan man nærme sig den ved at opfatte det som at det modsatte bliver sagt. Det er ikke rigtig transcendens men det er da en begyndelse. Eller, for at skære det ud i pap, jeg synes ikke at mit nu er indholdsløst. Det er din påstand.
Lad os begynde med begyndelsen. Det er altid nu, det har altid været nu og det vil altid være nu i al evighed. Det er en kendsgerning.
Vi mennesker er her også altid lige nu selvom vi sjældent er særlig opmærksomme. Vi tænker tit på andre ting og nogle gange så voldsomt at hele vores sanseapparat og vores krop fortsætter med sine indlærte vaner mens ”vi selv” befinder os et andet sted i vore tanker.
Vi er et resultat af fortiden og derfor bor fremtiden også latent i os, begge dele lige nu. Men fremtiden bliver et resultat af de handlinger vi udfører lige nu. Hvis vi er ubevidste bliver det fortiden som handler og som så skaber fremtiden. Dette er vores begrænsning og hvis vi kan blive klare over at vi således er begrænsede i vore reaktioner har vi allerede transcenderet denne begrænsning. Vi er så ikke længere underlagt en betinget reaktion på basis af fortiden men er i stand til at handle på en anden måde end ubevidst. Det kræver kendskab til hvem man selv er og hvordan andre reagerer et kendskab man kun får ved at opleve det og selv se det. Det er de handlinger vi udfører nu, uanset om de er ubevidste eller bevidste, som skaber det vi kalder fremtiden. Men fremtiden er en illusion, en tanke. Den er ikke virkelig. Når den bliver virkelig vil det være som nutid.
Der foregår en ustandselig bevægelse fra fremtiden, gennem nuet og ind i fortiden. 
Den fortid vi er, er en virkelig ting. Vi er den, vi kan ikke udradere den for den er det vi er. Så der er på ingen måde tale om at ophøre med at eksistere men derimod om at vi ligger udfoldet for vores eget blik. Det er faktisk ikke så svært at skelne mellem tanke og virkelighed men først når vi kan foretage denne skelnen er der en mulighed for at sindet kan være stille i stedet for at bevæge sig som tanke. At tanken bliver stille betyder ikke at den er ophørt med at eksistere blot at ”den er hørt op med at bekymre sig om i morgen.”
Men det er jo alt sammen blot tekniske forklaringer. Det vigtigste er selvfølgelig nuets indhold, vores personlighed med dens mange facetter, vores liv blandt andre, begivenheder osv. Hele livets mangfoldighed. Det indbefatter også dette at tænke. Hvis vi kunne frigøre vore tanker for deres følelsesmæssige indhold uden at blive kolde, ville vi kunne tænke meget klarere.
Historien, om det er vor alles eller den enkeltes, vil altid være en efterrationalisering. Dette liv er altid lige foran vores næsetip og indholdet er lige så mangfoldigt som der er forskellige mennesker. Det er blandt andet dette mangfoldige indhold som kommer til udtryk på en debat og det er også, mener jeg selv, det jeg har gjort mig til talsmand for: At forstå sig selv i forhold til omverdenen i stedet for blot at drive hid og did som et stykke viljeløst vraggods underlagt tilfældighedernes vind og vejr.
Med hensyn til forholdet mellem livet foran vores næsetip i forhold til historien findes der en meget sjov anekdote:
Den 4. juli 1776 skrev Kong George III en kort notits i sin dagbog: ”Nothing important happended today.”
|
|
|
|
