|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: EN HELT NY RELIGION?
|
Kære treram (og jmp)
Tak for at du har givet dig tid til at "oversætte" og besvare mit sidste indlæg. Du skriver, at du ikke blev klogere på gud og Jesus. Hertil vil jeg sige, at det var såmænd heller ikke meningen. Jeg skriver på ingen måde for at missionere eller fremhæve, at min tilgang er bedre end andres. Det bedste jeg kan gøre er at dele mine tanker og min forståelse af kristendom/Kristentro med dig og denne debat. Du stiller nogle spørgsmål, og dem forsøger jeg at forholde mig til.
Som jeg skrev for nogle dage siden, er kristne forskellige i deres forståelse af livet og troens væsen, hvilket du nok har bemærket på religionsdebatten.
Udgangspunktet for vores debat var, at du stillede spørgsmålstegn ved, om man som kristen tror på Gud som skaber, eller om man som kristen ikke behøver at tro på Bibelen ordret. Det ligger jo i selve den kristne trosbekendelse, Første trosartikel (>>Jeg tror på Gud, Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber.<<) og i Bibelens skabelsesberetninger, at Gud er skaber. På den ene side er Gud altså skaber og på den anden side, skaber verdenen sig selv.
Disse to aspekter kan synes modsættende, men det er de ikke. Fælles har de det, at de rejser spørgsmål om vores liv her på jorden, om universet omkring os og meningen med vores tilværelse, og det er der gennem de sidste 3000 år kommet en masse bud på, både teologiske og filosofiske. Man begyndte at blive skolet i alle disse tanker. Hvor alternativet tidligere var klosterskolerne, der overvejende byggede på historiske, teologiske og liturgiske traditioner (Bibelen), fik katedralskolerne gradvist i 1000- og 1100-tallet en langt vægtigere betydning. Nu var det ikke kun de vordende munke fra landet, der undervistes men derimod sønner fra det opadstræbende borgerskab, der skulle uddannes til præster eller et andet erhverv - nu ikke blot inden for kirken men inden for staten i form af tidens nye videnskaber: teologi, medicin, jura etc. Der skete så det, at en række lærerer begyndte at samle studenter omkring sig uden for katedralskolernes rammer, og disse begyndte at organisere sig, og de dannede derved en slags foreninger kaldet universitates . Universitetet opstod - de første fandt sted i Bologna, Paris og Oxford.
Al vores viden i dag bygger altså på traditioner, hvor alskens spørgsmål og "huller" forsøgte at blive besvaret/løst - ofte i lyset af Gud som skaber og opretholder. Men vil vi forstå vores verdens tilblivelse, må vi til videnskaben, og da Gud ikke lod - og ikke lader sig - bevise, forudsætter det ingen gudetro, tvært imod.
Troen bliver dog ikke mindre af den grund, religionen forsvinder ikke, og mennesket vil altid have behov for den mere åndelige dimension i deres liv (også forstået som den måde, Kræn-P og Ole Bjørn opererer med denne del af deres liv). Jeg tror, at det er vigtigt, at du tager til dig, at tro ikke i det store hele (der er selvfølgelig religiøse fanatiske fundamentalister) betyder, at man skal følge Bibelen ordret som en lærebog. At læse og forstå kræver fortolkning, og vi kan ikke leve et fælles liv ud fra skrifter, der i forvejen bygger på forskellige traditioner og redaktionelle tilføjelser, og som altid vil tolkes ud fra en ny kontekst end den, som det enkelte skrift er opståeet i; dvs den enkelte teksts sitz im leben (dette gælder især GT - her er mange tekster formentlig blevet til i en liturgisk sammenhæng, og er stadig den dag i dag relevante for jøderne, men det kan Borad sikkert give et langt mere kvalificeret bud, og hans tilgang vil formentlig være mere bogstavelig/historisk end min, hvad angår de gammeltestamentlige tekster).
Jeg ved godt, at der er mange måder at være kristen på (som dine eksempler fra amerikanske kristne kanaler er et godt eksempel på), og bare for et par år siden ønskede jeg næsten, at min egen trostilgang var uden de mange tvivlsspørgsmål, men i dag er jeg blevet bedre til at acceptere tvivlen, for jeg aner nogle potentialer og en åndelig tilgang, som er en del af mig.
Gud som skaber hører derfor den religiøse/åndelige tydning til ligesom Bibelens mange beretninger gør det.
Solen skinner, og der er forårsjubel i maven. Jeg er til midt i Guds skaberværk, at forstå mig selv her forudsætter ikke, at jeg dagligt læser i min Bibel og kopierer dens sætninger, for de væsentlige betydninger var allerede til før, ja, de var fra begyndelsen og venter bare på at Komme (husk: Faver Vor, Komme dit rige), dvs. de venter på at blive grebet, realiseret og udlevet jfr. Løgstrups begreb om de suveræne livsytringer som tillid, kærlighed, barmhjertighed og talens åbenhed. Derfor er jeg også imod alle religiøse træk/ tolkninger/handlinger, politiske ideologier samt stivnede traditionelle og koservative holdninger, der ikke øjner menneskers mulighed og behov for liv og frihed til udfoldelse. Dette begreb kan for mig at se også tydes i gudsforholdet: Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden.
Mvh
Anne
P.S
Når jeg taler om noget, der får kosmiske/universelle konnotationer som f.eks. det fænomenologiske ved vores tilværelse - de suveræne livsytringer - tænker jeg det ikke bogstaveligt som noget, der "flyver" rundt ude i universet, snarere noget metafysisk. Men det havde du sikkert regnet ud.
P.P.S
Du skal bare give dig god til at læse/"oversætte". Jeg har som sagt ikke den store tid til debat, men jeg får selv noget ud af det og har derfor prioriteret vores debat her 
|
|
|
|
