|
0
registrerede
574
gæster og
220
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: EN HELT NY RELIGION?
|
Kære treram
Dette bliver i første omgang et meget kort svar, som jeg måske kan uddybe en af dagene (har en masse arbejde, der først får en ende ud på natten).
Men du har set, hvad der er på færde, og som jeg af en eller anden grund ikke fik med i mit sidste indlæg:
ALH står nu mellem Løgstrup, der som fænomenolog taler om universets Gud, altings ophav, og så på den anden side Bonhoeffer, der ud fra "Nachfolge" taler om den dyre nåde, det at efterfølge Jesus Kristus; dyr er nåden, fordi den fordømmer synden, nåde er den, fordi den retfærdiggør synderen.
Men vigtigt er det at bemærke, at Løgstrup her repræsenterer Første trosartikel (Gud som skaber), hvorimod Bonhoeffer repræsenterer det 20 århundredes kristologi og soteriologi, dvs. Anden trosartikel. Løgstrups ærinde er bl.a. på den ene side at gøre op med en hinsidig-transcendental teologi, imens han på den anden side gør op med moralteologien (dette kan læses om i Skabelse og tilintetgørelse, kap. 6.). Løgstrup siger altså ikke noget om, at Gud skal erkendes UDE i universet, for som jeg forstår det, afsøger han langt mere en beskrivelse af tilværelsens fænomenonalitet forstået som Guds før-etiske magt.
Løgstrup er trods alt rimelig klar, når han i sit opgør med Kierkegaard kan postulere, at det er i forholdet til sin næste, at ens gudsforhold afgøres. Det handler derfor ikke om at putte Gud i de sorte huller men om at være til i skabelsen som i nyskabelsen (komplementariteten mellem det gamle og nye).
Om der findes en Gud, der har skabt universet kan kun troen begribe. Jeg tror på universets egne skabelses-/tilblivelsesprocesser, men jeg tror også på, at der er mere mellem himmel og jord end vores fornuft kan begribe - om dette så er Gud forstået som energi/ånd vil jeg lade stå åbent (det er interessante og storslåede tanker, men er det ikke også at søge Gud uden for denne verdens grænser?).
Både Løgstrup og Bonhoeffer tager afsæt i Luther, og med en fod inden for det tillichske religionsfilosofiske univers (Paul Tillich) er jeg ret sikker på, at der for mit vedkommende ikke er tale om en teologisk splittelse, blot om et emne, der med tiden skal tænkes igennem og uddybes.
Nu vil jeg så på samme måde som til Jytte Ibsen sige, at der ikke er tale om, at Jesus er = Gud, vi henvises jo af Jesus selv til Gud. Jeg er altså ikke enig i, at kirken er ved at uddragere Gud, for enhver gudstjenste handler om Gud (Guds-tjeneste). Men Gud kan igennem Jesus Kristus forståes/erkendes/mødes/tros her på jorden, lige her, hvor vi befinder os som den Gud, der ikke erkendes uden for denne verdens grænser men i stedet som det evige element, det vertikale, der bryder ind i vores tid og vores liv i den horisontale dimension (Tillich) gennem Menneskesønnen Jesus Kristus.
Og nej, Bibelen er ikke mindre interessant af den grund, den indeholder jo mangt og meget, bl.a. NT's Jesu forkyndelse, der ikke er at sammenligne med Muhammeds livsførsel. Spørgsmålet er, hvilken autoritet og tro, man knytter til Bibelen.
Dette er, hvad jeg i denne omgang kan afstedkomme 
Mvh
Anne
|
|
|
|
