|
0
registrerede
594
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: EN HELT NY RELIGION?
|
Kære treram
Jeg forstår sandelig godt, at du bliver forvirret, og det glæder mig til dels at læse dine spontane udtryk. Dog, jeg kan ikke love, at jeg med dette indlæg kan gøre dig mindre forvirret, da tiden som sagt er lidt knap.
Nu er det sådan, at vi troende også bare er mennesker med udtryk, også hvad gælder kristendommen. Det er mit gæt, at din forvirrig bl.a. beror på, at jeg m.fl. udtrykker os på en anden måde end det kristedomsudtryk, du i sin tid blev vant med. Det er jo netop det, jeg så ofte har forsøgt at sige dig. Min generation blev ikke indprintet noget om synd og andre kristne termer, der var blot et kristendomsfag med nogle historiefortællinger, men jeg husker intet af det, og kom ikke i bekendtskab med kristendommen som sådan. Hertil vil jeg side, at teologien ikke er en statisk "videnskab"/disciplin som andre videnskaber heller ikke er det. Kast blot et blik på kirkehistorien og den magt kirken havde gennem mange århundrede og så den tid, vi har i dag, hvor kirken mere er et tilbud. Desuden befinder vi os på den debat, hvor der "leges" med vore forskellige tanker og synspunkter, og det kan godt være, at Hanskrist kalder sig "hardcore kristen", men det er han jo ikke i konservativ forstand, snarere på tænkningens (teologiens/filosofiens) præmisser.
Da jeg i sin tid startede på religionsdebatten, stod der Løgstrup på min indre lystavle, men langsomt begyndte han at glide ud, fordi "Den etiske fordring" begyndte at kede mig, og kristologien blev på en måde mere relevant. I forbindelse med dit indlæg i går kunne jeg så med glæde konstatere, at netop Løgstrup var - trods det besværlige i skabelsestroen (Gud som skaber versus naturvidenskaben) skabelsesteolog og fænomenolog. Arne Thomsen finder også, at Løgstrups fænomenologi er brugbar, men det jeg nu vil fremhæve er, hvad vi forstår ved skabelse og nyskabelse.
Det centrale punkt for Løgstrups skabelsesteologi er de suveræne livsytringer . Disse er før-etiske, dvs. de leverer moralens indhold men er ikke identiske med moralske eller etiske normer, hvilke vi selv gennem vores selvopholdelse er med til at skabe. De suveræne livsytringer involverer mennesket uden, at det er på menneskets egne betingelser, for godheden (barmhjertighed, tillid, talens åbenhed m.fl) skyldes ifølge Løgstrup Gud selv. Det betyder med andre ord, at vores tilværelse ikke bunder i det meningsløse, det destruktive, i arvesynd. Det springende punkt er, at det gode ikke blot kommer ind med Kristus for at sejre over det onde, for det gode er en del af vores tilværelse, både ontologisk og kosmologisk (og her bliver Ole Bjørns tråd pludselig interessant).
Tilintetgørelsen er for Løgstrup (og dette kan vi næppe være uenige i) en integreret del i tilværelsen, hvor vi må leve med truslen om det tilintetgørende (det modsatte af nyskabelsen).
Det Løgstrup gør er at vende menneskers moralitet og behov for at ville forklare det meningsløse 180 grader for i stedet at give en analyse af det lykkeliges/det godes tilstedeværelse. Han skaber så at sige en dialektik mellem det før-etiske (de suveræne livsytringer) og det etiske (de etiske forskrifter), og mellem skabelsen og nyskabelsen. Nyskabelsen finder vi i Jesus forkyndelse, der - som en fornyelse ud over det gamle - fordrer, at vi tager stilling og involverer os i ubekymrethed (jf. bjergprædikenen).
Så - fri os fra den bogstavelige læsning og lad dit rige komme.
Mvh
Anne
|
|
|
|
