|
1
registreret Arne Thomsen
463
gæster og
65
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: EN HELT NY RELIGION?
|
Hej Ole Bjørn.
Du bruger en del af dit sidste indlæg på at søge at vurdere og irettesætte mig.
Her må det vist være nok at gøre dig opmærksom på, at jeg ikke har noget behov for din vurdering af mig, og at jeg heller ikke agter at udtrykke min vurdering af dig.
Begge dele er efter min mening sagen komplet uvedkommende.
Du afviser at ville være stifter af ”en helt ny religion” (overskriften), men du skriver dog, at du vil være ”viderebringer” og ”udvikler” af en idé om ”en helt ny religion” (som dog ifølge dig har været undervejs i mere end 2000 år), og du gør dig skriftligt nogle tanker om denne nye religions eventuelle bedesteder og præsteskab.
Jeg noterer mig selvfølgelig din korrektion, om end jeg har svært ved at få øje på den helt store forskel.
Du benægter også at ville afvise andre religioner, men har dog skrevet:
”En kosmisk religion kan kun få udbredelse i takt med at andre religioners synspunkter opgives.”
Det kan da vist kun forstås sådan, at det er din hensigt, at de andre religioner skal fortrænges for at en kosmisk religion kan få udbredelse – eller du ønsker måske slet ikke, at din version af en kosmisk religion skal få udbredelse?
I så fald, hvad er da hensigten med denne tråd?
(I min version af en kosmisk religion er der derimod respekt for kvaliteterne i alle religioner - dog med den erkendelse, at de alle er ufuldkomne)
Du afviser, at din version af en kosmisk religion er en form for panteisme, men jeg har nu svært ved at se forskellen på din version af en kosmisk religion og så den variant af panteismen, der betegnes som kosmoteisme (og hvor begrebet Gud anses at være udviklet af mennesker).
Jeg gætter, at det er den sidste del af ordet: -teisme, du ikke ka’ li’, fordi det netop henviser til noget, der har med begrebet Gud at gøre.
Her kommer vi så efter min mening til et springende punkt: Du afviser helt klart på forhånd enhver form for Gud – i hvert fald enhver form for en personlig Gud.
Jeg er enig med dig i, at en personlig Gud kan forekomme primitivt menneskecentreret, men hvilket belæg har du egentlig for en sådan afvisning – er det den epikuræiske materialisme? – eller er det bare antipati baseret på misbrug af begrebet?
Afviser du også idéen, at universet (kosmos) er Gud?
Og afviser du også idéen, at der kan være en sandhed bag universet, hvorom man godt kunne bruge ordet Gud?
Din leg med ordene objekt og subjekt springer jeg over, men jeg noterer mig, at der tilsyneladende ikke er megen plads til menneskesindet i det univers, som – skriver du – kan give dig en følelse af andægtighed og ydmyghed.
Jeg kan se, at du har fået mine ord om den kosmisk religiøses oplevelse af forbundethed med kosmos galt i halsen.
Det, jeg her tænker på, er, at der er forskel på intensiteten af en sådan oplevelse, når man f.eks. en klar nat ser ud mod stjernerne – og når man f.eks. er travlt beskæftiget med et økonomisk regnskab.
Jeg tror, det er en sådan forskel, der er kimen til alle religiøse ritualer og deres magi (uforklarlige styrke).
Det er uklart for mig, om du mener, at jeg er ude af stand til at opleve ”forbundethed med universet”.
Hvis det er tilfældet, kan jeg berolige dig med, at du ikke behøver at bekymre dig.
Du skriver endelig, at jeg har en opfattelse af, hvad Einstein brugte Blavatskys bog til.
Det har jeg ikke, men jeg hører meget gerne din opfattelse af denne ”virkelighed”.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
