|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: ”Sataniske” tanker
|
Salman Rushdies roman; De sataniske vers handler, så vidt jeg husker, om mange ting, men indeholder også en mistænkeliggørelse af koranen, der bygger på, at Muhammed var analfabet og derfor ikke kunne kontrollere, om der kom ”sataniske vers” i det skrevne i Koranen.
Helt uden sammenligning handler mine ”sataniske” tanker om, at vi mennesker – i forhold til det guddommelige i Verdens Væren – at jeg mener, vi digter religiøse myter, hvor vi mennesker er det vigtigste i verden, og hvor vores Gud er et væsen, der ligner os – en faderskikkelse – som er almægtig og god – og som har skabt verden.
Der er så bare det lille aber dabei, at ikke alt i den værende verden opleves af os som værende godt: Der er mennesker som lider – at der også er andre som lider – f.eks. når man træder på en myre, dét tager vi ikke så tungt.
Det er så her, jeg mener, der digtes myter om en magtfuld ”ond ånd”: Satan – en oprørsk engel, der med stort held kæmper imod den ellers så almægtige faderlige Gud.
At dette ikke stemmer med, at Gud er både god og almægtig, er jo indlysende. Det modbeviser jo Guds almagt.
Det er så her, jeg får den ”sataniske” tanke: Hvorfor skulle Gud elske os mennesker mere end alt andet liv og alt andet værende?
Er det ikke bare os, der opfører os som forkælede krævende børn?
Kunne den ortodokse kristendoms: Gud er et mysterium, mon hjælpe til at ”sætte os lidt på plads” i forhold til alt andet værende i verden – og til at indse, at vi ikke skal søge at gøre os kloge på det guddommelige 
M.v.h. Arne Sandhedens mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed  
|
|
|
|
