|
0
registrerede
223
gæster og
66
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Ånderne kan godt lide ABBA
|
Kære Jerry.
Her får du en historie om Det flyvende Pressejern:
Jeg har et par gode venner, der hedder Bodil og Emil, og de er nu højt op i årene. Da de var unge og under uddannelse omkring midten af det tyvende århundrede, boede de på et pensionat. Blandt beboerne var der en fornøjelig skrædder, som i daglig tale blev kaldt »Det Flyvende Pressejern«.
Emil havde motorcykel, og på et tidspunkt, hvor de var på ferie i området omkring Rhinen, prikkede Bodil, der sad på bagsædet, Emil på skulderen og sagde: »Emil, nu døde Det Flyvende Pressejern«.
»Vrøvl, hvordan i alverden kan du vide det?«, replicerede Emil. »Det véd jeg altså bare«, var svaret.
Da de kom hjem, erfarede de, at den pågældende skrædder var afgået ved døden på netop den dato, da deres ordveksling på motorcyklen fandt sted. Om selve klokkeslættet også passede, fik de aldrig opklaret.
Ovenstående beretning modtog jeg for en halv snes år siden under en samtale med dem begge. De er iøvrigt velbegavede mennesker med en særdeles realitetsbetonet indstilling til tilværelsen, og det ville ligge dem fjernt at digte en sådan historie.
Denne fortælling ligger på linie med en en samling af ca. 800 beretninger, der kan læses i H. P. Hansens bog »Syner og Varsler«, der blev udgivet på Rosenkilde og Baggers Forlag i 1957.
H. P. Hansen blev i 1915 ansat som museumsleder i Herning, og han hører til blandt de store indsamlere af folkoristisk materiale fra den jyske almue. Hans fortjenstfulde indsat blev i 1959 honoreret med en æresdoktortitel ved Aarhus Universitet. Dette skete på foranledning af sprogforskeren professor Peter Skautrup.
I hans bog bliver det i forordet understreget, at mange beretninger om sælsomme hændelser må tages som udtryk for »(...) udslag af en opskræmt fantasi, en panisk skræk for overnaturlige magter eller en fejlvurdering af, hvad der virkelig fandt sted. (...)«. Men tilbage bliver de ca. 800 beretninger, som ikke blot kan affærdiges som ren fantasi.
Blandt H. P. Hansens indsamlede beretninger er der adskillige, der handler om forvarsler for dødsfald, medens andre handler om gårdbrande og strandinger. Bogen kan absolut anbefales som læsning for dem, der interesserer sig for emnet.
Hvis man skulle forsøge at sige noget sammenfattende om de såkaldte sælsomme beretninger, kunne man sige, at nogle af dem er vanskelige at komme udenom, selv om de strider mod den realitetssans, som man er opdraget til. Dette kunne måske være et indicium for at sige, at det, som vi gennem opvækst og uddannelse har vænnet os til at kalde virkeligheden, kun er en del af en mere omfattende virkelighed.
Der synes at være behov for, at man i bevidsthedsforskningen beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvilke frihedsgrader den menneskelige bevidsthed har. Det kunne se ud, som om bevidstheden har adgang til noget, der ellers i vor daglige fornuft er utilgængeligt, fordi det er adskilt fra os i henseende til tid og rum.
Shakespeare lod Hamlet sige: »There are more things in heaven and earth Horatio, than are dreamt of in your philosophy.« Det kan være noget i den retning, der er skitseret ovenfor, som den store digter har haft i tankerne.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|
