|
0
registrerede
8
gæster og
173
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Mennesket og verden
|
en vis Arne skriver:
Ikke desto mindre er kristendommens "spontane suveræne livsytring" - som nogle kristne kalder den barmhjertige samaritaners næstekærlige handling - noget, som jeg også mærker inspiration til - ikke alene overfor medmennesker, men også overfor alt andet værende.
-0-0-0-
Nå det er fuldstændig fantastisk at se hvad den mand har udsat mig for gennem årene.
Når jeg skulle forklare Arne noget og besvare alle hans spørgsmål til mig, så har jeg i alle snart 20 år ofte fremført:
De spontane suveræne livsytringer - hvor central en rolle de spiller i forbindelse med vores i KRISTUS væren.
Arne har kaldt "de spontane suveræne livsytringer" for svulstige tomme fraser der endda er uforståelige, hvormed han påstår at jeg beskriver det for ham uforklarlige (at være i KRISTUS (Guds Retfærdighed som det også er)) med noget andet uforklarligt, nemlig de spontane suveræne livsytringer.
Men nu bruger manden det sgu selv og påstår endda at det er noget han mærker inspiration til.
Sådan er det hele tiden, alt hvad der kommer fra mig af skal fuldstændig afvises og gøres grin med som uforståeligt. Der går så nogle år og Arne falder over nøjagtig det samme som jeg har sagt utallige gange (hvilket han dog i mellemtiden har glemt) og pludselig er det god latin.
Okay, jeg har lært lektien, hvis tingene står andre steder end hos mig, så kan det ret ofte godkendes.
Nøjagtig som 1 Kor 2 - hvor han var ved at gøre mig og Paulus til idioter fordi vi havde disse mange åbenbaringer direkte fra Gud.
Der gik nogle måneder og så Gud døde mig i en samtale med Gerth var hvad der stod i 1 Kor 2 også meget som Arne oplevede tingene.
-0-0-0-
Det er alle disse eksempler gennem årene der gør at jeg ved manden gør sig til overfor mig på en umulig måde.
Men det er så også det der gør at jeg ved manden ikke engang selv har styr på hvad han skriver. Og altsammen fordi han er gået vild i sin driven negativ teologi på en meget dogmatisk måde.
Også derfor jeg siger jeg næppe kender nogen der er så dogmatisk som Arne er.
Det er jo dogme på dogme om at vi mennesker ikke kender noget til Gud overhovedet. Og sandheden er stik modsat ifølge religiøse mennesker, kun meget dogmatiske konservative af kirkens lærde teologer kan finde på at afskære og forbyde og latterliggøre mennesket et personligt nært suverænt gudsforhold som det vi ser i 1 Kor 2 og ja så også Arne, der har samme negative teologi holdning.
Gad vide om manden selv er klar over hvilken krog han trænger sig selv op i.
Hvorfor trænge sig selv op i et hjørne. Jeg ved godt hvorfor han gør det. Han har misforstået pointen med negativ teologi og så er han besat af "jeg - det" tænkning. Altså at tænke over noget, over det der er og hvad der kunne være bag det der er.
"Jeg - Du" dialog tænkningen som den mellem Moses og Abraham og Gud, som den mellem Jesus og Gud og som alle vi kristne erfarer igennem bøn og vores liv og hengivelse Gud - alt dette benægter Arne muligheden af. Fordi den personlige virkelighed mellem Gud og mennesket er ikke bare en by i Rusland for Arne, det er ikke eksisterende. Og 1 Kor 2 som ellers hele den Jungianske Psykologi er bygget op på og som der er ret stor videnskabelig enighed om, at læren om det ubevidste holder stik - ja selv her stiller Arne sig udenfor og gør forfærdeligt grin med Paulus og HansKrist for at dele disse holdninger med moderne Jungiansk Psykologi, og videnskabelig Psykoanalyse.
Selvfølgelig kan en firkantet dominerende ateistisk fornuft og logos dyrkelse gøre at vi slet ikke længere tør tro på noget mere.
Men læs HansKrist's indlæg: med overskriften "i KRISTUS" og få genoprettet forbindelsen til også Mythos - og ikke bare logos fornuften der til sidst dræber os og sender os til tælling, der medfører at vi tænker sort og depressivt og ikke formår at tænke i Billeder Motiver og MOTIVATIONER - syner drømme og ÅBENBARINGER som disse strømmer os imøde fra Gud den anden side eller fra det ubevidste af og gør sig gældende overfor os med imponerende resultater som Jungiansk Psykologi i den grad har demonstreret det overalt i den vestlige kultur der nu er globaliseret, stort set har delt sig til hele verden.
|
|
|
|
