|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket og verden
|
Jeg sluttede ovenfor med en sammenfatning:
Dét, jeg tror, er, at jeg, som menneske - uanset min ubetydelighed - har grund til at være taknemmelig over, at være en del af "skaberværket" (skabt eller evigt): det guddommelige - en inspiration til aktiv altomfattende kærlighed - i stedet for et hav af teologiske spekulationer.
Deraf verdens mange religioner - med alt hvad de har ført med sig af godt og ondt.
Jeg erkender, at det er svært at ophøre med at mene, at vi mennesker er det vigtigste i verden, ligesom jeg erkender, at det nok er endnu sværere at opgive troen på, at vi kan fatte det guddommelige for i stedet alene at være taknemmelige - og inspirerede af dog at være en del af det guddommelige.
I den tid, vi mennesker har eksisteret, har der været enkelte, som mener, at de har oplevet åbenbaringer.
Al ære og respekt for dét.
Men nogle af disse mennesker har så ment, at alle andre skulle underkaste sig deres åbenbaringer - med alt hvad dét har medført af kætterfordømmelser og religionskrige o.m.m.
Tænk hvis vi opgav at "kloge" os - og i stedet - lidt mere ydmygt - fandt kærligheden i vores guddommelige væren 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
