Har jeg forstået dig rigtigt?

Anonym: "Gud behøver ikke at findes for, at man kan opleve dette. Det kendes jo fra, når det lykkes – dette at man flytter bevidstheden væk fra det, som skygger for det som føles hævet over bevidstheden i hverdagen. Og hvad er så det andet end, at man slipper dagligdagens byrde."

Det lyder ligesom, at jeg har engang oplevet to guddommelige tegn som ´en båd (skib)´ og ´vand´, hvor jeg som en del af min reaktion på dem glad nærmest ligesom forelsket sagde: "Gud." Senere skete der flere uforklarligt overnaturlige ´ting´ på forskellige måder i mit ekstraordinære liv. På det seneste siden min fyrre års alders pagt/indvielse/dåb (Jeg er nu 41 - på vej til 42) oplever jeg stadig i henrykkelser med Helligånden endvidere afklarende åbenbaring som perfekt sammenhængende kontekstuel allegori, der blandt andet især forklarer teoretisk om de to tegns betydning i henhold til noget bestemt i Biblens GT og NT og så videre. Selv om jeg aldrig endnu har oplevet et parforhold med nogen, opfatter jeg til trods for dette, at jeg ved, hvad ægte kærlighed er.

Tidligere idag før min nu læsning af jeres kommentarer til hinanden sagde jeg sammenlignende til en offentligt ansat i Kommunen, som personligt har spirituel interesse, at dette blandt andet minder om de phantasy, science fiction og eventyrfilm, hvor hovedpersonen lever ´almindeligt´ i vores moderne samfund, men så sker der et stort twist, hvor han bliver indraget til en anden meget større mystisk virkelighed. Da ved vedkommende ikke om, han er sindsygt psykotisk eller som en skæbnebestemt rolle en del af noget mere meningsfuldt med alle andre. Min samlede konklusion om alle mine forunderlige oplevelser er, at de var spirituelle ledetråde på min vej.

Hun svarede: "Ja, hvor det hele sådan smelter (forenes) sammen."