|
0
registrerede
79
gæster og
286
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Min overbevisning er, at hvad vi med det menneskelige ord kalder Gud, det er så uendeligt meget større end, hvad vi mennesker kan rumme.
Det er jo derfor, jeg nøjes med det nok lidt kluntede: Hvad der er bag - og i - verdens væren.
Også derfor du ikke har sagt noget af betydning i alle de år du har været her Arne. Dette er synd når vi nu ved hvordan tro og viden, eller den religiøse spirituelle biologiske dybdedimension og moderne videnskab, især neurovidenskab, nærmer sig hinanden i en gensidig forståelse.
Og ydmyghed fra din side Arne og fra Gerth's side var om I begyndte at snakke forstandigt og videnskabeligt klogt om de her forhold. Vores forstand skal jo være involveret.
Lad os nu forestille os at du havde været en skarp kniv i skuffen, så ville du hurtigt opdage at den religiøse spirituelle dimension ikke har at gøre med "verdens væren", men med "menneskets i verden væren" (hvilket fremgår af Bibelen såvel som Heideggers forfatterskab). Havde du straks forstået dette havde du undgået alle dine tåbelige egoløse eller åndløse astrofysiske betragtninger. Og at være egoløs eller åndløs er jo selvsagt også at være Gudløs.
For mig virker du nøjagtig lige så blank som Sam Harris. Også derfor jeg spurgte om stoffer var relateret til din opfattelse af det religiøse? Nemlig har jeg bemærket at de mennesker der kæder deres "stofrelaterede" oplevelse sammen med den religiøse spirituelle dimension at disse mennesker vrøvler og rent faktisk intet formår at sige som de roder rundt i astrofysiske betragtninger.
Fx Paulus og kristendommen er fuldstændig ædruelig og stoffri. Og det siger sig selv at om man kæder sine stofrelaterede oplevelser sammen med den religiøse spirituelle dimension så vil man aldrig kunne udtale sig om den kristne karismatiske spiritualitet, der er båret af en hvidglødende entusiastisk ekstatisk, men absolut ædruelig, kreativitet ind i verden. Hvorfor man, dersom man idiotisk sætter lighedstegn mellem stofrelaterede rusoplevelser og den religiøse spirituelle dimension, bliver trukket i en buddhistisk retning eller man opgiver disse spørgsmål og ender op i resignation og pessimisme, som en ateist der står af overfor det altsammen eller i bedste fald noget meningsløs agnostcisme.
|
|
|
|
