|
0
registrerede
1097
gæster og
201
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
Hej Tikka.
Du skrev:
Når du dør, forsvinder jeget også - helt af sig selv – Alt hvad der er dig dør.
Her er du vist ikke i overensstemmelse med kristendommen.
- Kristendommen har som buddhismen ”mange ansigter” - men min overbevisning vedrørende hvad der sker mennesket når det dør, er ikke i modstrid med bibelen hvis vi ser bort fra opstandelsen, hvor livet igen for nogle kan fortsætte, men jo ikke det, vi taler om her – her er talen om hvordan man forholder sig til tanken om dét at skulle dø – i sigselv et underligt spørgsmål fra dig - når du her som Arne - har en fortid som dyrlæge. Jeg mener, dyrlæger har vel et helt naturligt syn på fødsel og død?
Som dyrlæge skulle jeg have "et helt naturligt syn på fødsel og død".
For mig som dyrlæge var en patients død et nederlag, og aflivning især af kæledyr, var jo bøddelens gerning, hvor al koncentration gik på at gøre det bedst muligt - samt ofte efterfølgende forsøg på omsorg for ejerens sorg.
Jeg gjorde det så godt, jeg kunne og havde ikke dybere refleksioner.
At gå i dybden med egen død er for mig noget helt andet, og jeg mener - ikke mindst v.h.a. denne tråd - at være en smule på vej mod harmoni med min død, min udslettelse - når den kommer.
Det finder jeg værdifuldt.
Har du aldrig tænkt på din egen død, som du jo ved kommer?
Eller er dette et tabu?
Det er da vist lidt påfaldende - synes jeg - at ingen endnu her i denne tråd - om væren og ikke-væren - har meddelt ét eneste ord om deres syn på egen død.
For mig bekendt er der endnu ingen, der er sluppet levende herfra 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
