|
0
registrerede
2
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: VÆREN - IKKE-VÆREN
|
For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.
Læs videre, ja læs Rom 7 og 8 i et hug, og så går det op for os hvad det er der sker med os mennesker i og med og ved begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus.
Det er en social politisk revolutionerende spirituel begivenhed alle mennesker kan rives med af. Ny menneskelig autonomi og autencitet, og dermed kreativitet, skabende virke i verden gennem autonomi autencitet, ny spontan noumenal kreativitet. Det er FRIHED, en ny FRIHED = Ånd = Kreativ Helligånds Virke nu der er åbnet op overfor. Og som det er kristendommens forargelige tåbelige ide at alle her og nu kan få del i øjeblikkeligt uden at have gjort sig fortjent dertil. Dette er troens væsen, eller som vi siger det er gennem tro og ikke gerninger.
Skal den paulinske KristusMystik Spiritualitet karakteriseres, er det størrelserne Frihed og Kreativitet og Autencitet. Derfor er kristendommen at finde i eksistentialismen, ikke Kierkegård og Sartre så meget, der er andre meget bedre bud som Tillich og Berdyaev og Rollo May med flere, Frankl ikke at forglemme.
Kristendommen er så sekulær at den er svært at få øje på fordi den er så udbredt og almindelig hos mange moderne mennesker der er i besiddelse af meget høj intelligens og kreativitet.
Intelligens har ikke at gøre med fornuft og intellektualitet, hvilket er tæt på at være det modsatte af intelligens. At være intellektuel er en neurose, og der er ikke noget jeg har afskyet mere end dette at være intellektuel, eller at tilhøre gruppen af intellektuelle, og enhver kan se at jeg intet har til fælles med de intellektuelle, en gruppe jeg ingen ambitioner overhovedet har om at skulle tilhøre. Kreativitet og intelligens er straks noget andet og meget efterstræbelsesværdigt og det har vi her i vesten fået fra den paulinske KristusMystik Spiritualitet som gennemsyrer alt, er i det videnskabelige, er i det kulturelle, er i det sekulære. Ja vi er så omgivet af den paulinske KristusMystik Spiritualitet at vi ikke kan få øje på forholdet uden gennem min og andres religionsvidenskabelige analyser.
Hvad er det der kommer ind i verden, i og med begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus der for 2000 år siden og som er vokset lige siden. Det spørgsmål må vi alle stille os. Det er ikke bibeltro der kom ind i verden, hvilket ethvert normalt begavet menneske straks godt kan se når tingene bliver stillet korrekt op som jeg her gør det.
Spildte år har det været på trosfriheds debatten for ingen har forstået en skid undtaget mennesket HansKrist, undertegnede her. Og som Anne har sagt ved flere besøg, hun kan se jeg kæmper forgæves for at få folk til at vågne op og forstå sagens sammenhæng. Ufatteligt lavt niveau, og det skyldes ateisterne på stedet her og de biweltroende, dem der tror at kristendom er at tro det der står i Bibelen fra a til z. At man kan læse sig frem til kristen tro, men dette er jo idioti, og dermed er Gud og mennesket sat ud af spillet hvis dette kunne lade sig gøre, dermed er det hele død mentalitet som Paulus og Luther og Tillich med flere siger.
Spiritualitet har alle dage haft at gøre med liv og eksistens. Hvilket udelukker tro som mentalitet, forestillinger fået fra Bibelen man render rundt og tror, dette er barnligt og idiotisk at tro sådan og skyldes mangel på spirituel intelligens at man i det hele taget kan nå frem til sådan et kætteri.
Menneskets liv og eksistens er mennesket i dets totalitet (mennesket i dets angst (affekter og ekstaser og begejstring og entusiasme), i dets helhed), det er menneskets i verden væren, hvor subjekt objekt problemstillingen en gang for alle blev løst af Marx og Heidegger især.
Den første og største eksistentialist, eller eksistentialisten over alle er selvfølgelig Karl Marx og så kommer Heidegger og hjælper til indenfor psykologien, eller det psykologiske felt, eller individual psykologiske.
I den vestlige psykologi og spiritualitet er subjekt objekt problematikken ikke overvundet ved at se bort fra forholdet der er en realitet, men gennem at forstå hvordan det subjektive og objektive samvirker og ikke mindst kreativ samspiller for os. Vi har brug for natur, vi har brug for andre mennesker, vi har brug for selvet eller Gud, vi har brug for bevidsthed (ego/jeg) og viden. Således er subjekt og objekt ikke adskilt i vestens spiritualitet, i vestens eksistentialisme. Men som i buddhismen forsøger vi ikke at undgå subjekt objekt dilemmaet, men at forstå hvordan forholdet kan samspille og samvirke for os på en ny og kreativ måde.
|
|
|
|
